Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

Forfatter: C. G. Hummel

År: 1875

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 153

UDK: TB Gl. 621.0 Hum

1ste Del.

Trykt som manuskript.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 358 Forrige Næste
68 Qvægsølvsøilen h; rigtignok vil Qvwgsølvoverfladen i B synke, naar Qvægsølvet stiger i Røret C, men er Tværsnittet af B blot 100 Gange saa stort, som Rørets Tværsnit, saa er Feilen kun ringe. For nøiagtige Maalinger maa man gjøre Qvægsølvoverfladen i B synlig og holde Regning med Udvidelsen ved Varmen, med Vand, der staaer over Qvægsølvet i B o. s. v. 3) Trykrnaaler med lukket Glasrør. Disse bruges ved Høitryk for ikke at bruge saa kostbare Apparater, som de to sidstomtalte. Deres Indretning er følgende (Fig. 57): A er Damprøret fra Kjedlen til Trykmaaleren, B en Beholder med Qvægsølv, C et lukket Glasrør, der gaaer tæt igjennem Over- siden af B, ned til dennes Bund, hvor det har en lille Aabning. Qvægsølvhøiderne i C og B ere lige store, naar Dampspænclingen i Kjedlen er liig Atmosphærens Spænding. Indfinder der sig en Spænding i Kjedlen, der bringer Qvægsølvet til at stige ti! en Høide hi i Røret, medens dettes Høide over Qvægsølvfladen i /> er = h, saa har Luften i Røret over Qvægsølvet en Spænding 1 x —----------- . b, idet b er Atmosphærens Qvægsølvhøide. Men h — hi Kjedlens Damptryk bærer desuden Qvægsølvsøilen hi, saa at Kjedlens absolute Damptryk maales med en Qvægsølvsøile af Høide x -( h1 = -—. b + hi. h — hi , Ved disse Trykmaalere snige Vanddampe sig let op over Qvægsølvet i Glasrøret, saa at deres Angivelser blive upaalide- lige. Deres Inddelinger blive for lige Differentser af Tryk tæt- tere og tættere, jo høiere Spændingerne blive. Man har fore- taget Forbedringer for at bøde noget paa disse Ulemper, men saa blive de kostbare Instrumenter. 4) Ingen af de anførte Trykmaalere ere anvendelige til Brug ombord i Skibe, hvis Kjedler have høi Spænding, eller til Loco- inotiv- eller Locomobilkjedler. Det første Instrument til saadant Brug er ikke mere end omtrent 20 Aar gammelt. a) Dets Indretning var følgende (Fig. 58): To hule Kapsler A og B vare skruede sammen med en i Cirkler bølget Metal- plade F imellem dem; den var paa Undersiden belagt med Cautschuk. Røret C kommer fra Kjedlen, saa at der kommer