Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

77 talte Modvægts Tyngde. Modvægten maa være afpasset eftei Bevægelsens Beskaffenhed, f. Ex.: Er Overtrykket paa Stemplet B under Nedgangen — Pi Vægten af Stempel og Stempelslag =..............pi Vægtstangen ligearmet og Modvægten — ....... Q; og man vil have lige stor Kraft af Maskinen under Stemplets Opgang og Nedgang, saa maa Q = ~ 4- p- Franskmanden Faivre har for omtrent 30 Aar siden anvendt det atmosphæriske Princip saaledes, at han gav Dampen, der strømmede ind under Stemplet, høi Spænding. Ved hans Ma- skine drives altsaa Stemplet opad ved en Kraft liig Forskjellen mellem Dampens Tryk paa Undersiden af Stemplet og Atmos- phærens Tryk paa Oversiden. Han undgik derved Anbringelse af Modvægt paa en Vægtstang. 2. Den enkeltvirkende Maskine. Fig. 66 viser Principet for Dampens Virkning ved en saadan. Cylinderen A er her lukket i begge Ender, men den har 2 Aabninger n og ni (Næsebor), der forbinde den med et For- delingsapparat for Dampen. Dette bestaaer af Røret R, hvori en Stang E med 3 Ventiler bevæger sig. Naar Stemplet B er i sin øverste Stilling, bringer Maskinen selv Stangen E i sin nederste, saa at Ventilerne paa den erholde Stillingerne a, b og c. Dampen kan altsaa strømme fra Daniprøret D gjennein Næse- boret n til Cylinderen ovenover Stemplet, og, forudsat at Ma- skinen allerede er igang, den forbrugte Damp under Stemplet strømme gjennem Næseboret m til Fortætteren K. Stemplet vil altsaa bevæges nedad. Naar det har naaet sin nederste Stilling Hytter Maskinen Stangen E op i sin øverste Stilling, saa at Ventilerne a og c slutte imod ai ogci. Nu er der altsaa lukket for Damprøret D, og ligeledes for det Rør F, der fører til For- tætteren; derimod er der aaben Forbindelse mellem begge Næse- bor, saa Dampen vil fordele sig til begge Sider af Stemplet og trykke lige stærkt paa Overside og Underside. En Modvægt trækker da Stemplet opad o. s. fr. 3. Den dobbeItvirken de Maskine (Fig. 67). Ved denne strømmer Dampen afvexlende ind paa begge Sider af