Om Identiteten af Lyssvingninger og elektriske Strømme

10 33 søge, om det ikke, navnlig ved Benyttelse af det i Formlerne givne Vink om; at de elektriske Virkninger tage Tid for at for- plante sig, var muligt at finde en sandsynlig Hypothese om den dynamiske Elektricitets Virkemaade, hvorved man kunde naae hen til lignende Resultater som de fundne. Jeg har imidlertid fundet, at dette kan skee paa flere Maader, men herved taber denne Methode fuldstændig i Værdi, da dens Betydning alene vilde beroe paa, at man kunde finde en Hypothese, som i og for sig var sandsynlig fremfor alle andre. Efter omhyggelig at have undersøgt dette Punkt, har jeg derfor fuldstændig opgivet her som andre Steder at erholde noget Udbytte af fysiske Hypo- theser, og der bliver da kun tilbage at udvikle Konsekven- serne af de fundne Resultater og see, om der ikke i disse vil ligge en Vejledning til Spørgsmaalets Besvarelse. For en hvilkensomhelst Funktion q> vil man, naar Punktet x, y, z ligger indenfor Integralets Grændser, have 1 d2 \\\\dx* dy' dz' ( r \ ----r-----j = ■ ■ ■ (5), naar ved A2 betegnes-j--+4-Beviset for denne dx2 dy2 dz2 Sætning findes i min Afhandling i Grelles Journal 58 Bind, men den indsees iøvrigt uden Vanskelighed. Ved Hjælp heraf trans- formeres Ligningerne (A) til Differentialligningerne A2 u 1 d2 u 8 nk [ds 4 du\ \dx c2 dt) a2 dt2 a2^ ■ 1 d2 v a2 dt2 8 nk / d s 4 dv\ \dy c2 dt / A2 w- 1 d2w a2 dt2 8 nk t'ds 4 dw\ \dz~^ c2 dt / ’ hvortil, ifølge (2), slutter sig Ligningen du dv dw Ids dx dy dz 2 dt