Om Identiteten af Lyssvingninger og elektriske Strømme

Forfatter: L. Lorenz

År: 1867

Forlag: Bianco Lunos bogtrykkeri ved F.S. Muhle

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 22

UDK: 535 Lor TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000160

Aftryk af Oversigt over K. D. V. Selsk. Forhandl. o. s. v. f. 1867 Nr. 1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 30 Forrige Næste
34 11 Disse Ligninger tilfredsstilles lil Exempel ved u = e~ hz cos p (cat— z), v=0, w = 0.............................(6) hvor 7?, p og æ ere Konstanter, imellem hvilke man faaer de to Relationer Zz2 a2 = p2 (a2 —w2) og 7z c2 = 16 zrÆ oj...........(7) Af denne ikkun foreløbige Behandling af Ligningerne (A) indsees nu, at periodiske elektriske Strømme ere mulige, at saadanne forplante sig som en Bølgebevægelse med Hastigheden to og udføre, ligesom Lyset, Svingninger lodret paa den Ret- ning, hvori Bølgen forplanter sig. Antage vi paa Grund heraf, at Lyssvingningerne selv ere elektriske Strømme, saa er w Ud- trykket for Lysets Hastighed, medens a er den Hastighed, hvor- med de elektriske Virkninger forplante sig gjennem Rummet. Det sees endvidere af de sidste Ligninger, at naar Legemets elektriske Ledningsevne k er meget lille, saa nærme de to Hastigheder w og a sig til at blive ligestore. Den Hastighed, hvormed de elektrodynamiske Virkninger i Webers Forsøg har forplantet sig gjennem Luften fra den ene Leder til den anden, er altsaa ifølge disse Resultater netop den samme, som Lysets Hastighed i Luften. Nu har Weber fundet c = 59320 Mil, og altsaa er 4= = 41950 Mil, 1/2 en Størrelse, som i en mærkelig Grad stemmer overens med de forskjellige Bestemmelser af Lysets Hastighed, idet disse baade ligge over og under hin Værdi, saaledes at man endog kan be- tragte denne som en ny Bestemmelse, der i Nøjagtighed ikke synes at staae tilbage for nogen af de andre. Vi have altsaa Grund til at antage c og indsættes nu denne Værdi <z]/2 for c i Ligningerne (A), saa bliver Rigtigheden af denne Antagelse paa en mærkelig Maade