Om Identiteten af Lyssvingninger og elektriske Strømme

38 15 Gjennemsigtighed hos et Legeme slutte os til, at Legemet er en i Forhold til Metallerne yderst slet Leder for den elektriske Strøm, et Resultat, som ogsaa Erfaringen fuldstændig har stadfæstet. De periodiske Svingninger, som resultere af Ligningerne (B), ere transversale, og der vil ikke, om ogsaa det Led, hvori k indgaaer, beholdes, være longitudinale Svingninger mulige. Sættes for Kortheds Skyld du dv , dw —1_ _ __ — ß dx dy dz vil man ved Differentiation af de tre Ligninger henholdsvis med Hensyn til æ, y og’ s, og Addition erholde —|- 1 6 Tik 6 — 0. dt Heraf sees, at 0 ikke saaledes som Komposanterne w, v og w kan være periodisk Funktion af Tiden, hvorfor ogsaa longitudi- nale Svingninger ere umulige. Da endvidere denne Ligning viser, at 0, naar Tiden voxer, nærmer sig 0, og er uafhængig af Komposanterne i alle omgivende Punkter, saa maa man i Al- mindelighed antage 0 = 0. Heraf følger atter, da man har 2 dV at der i det indre af et Legeme med konstant Ledningsevne ikke er nogen Udvikling af fri Elektricitet mulig. Dette Resul- tat er afvigende fra Kirchhoffs, som af de oprindelige Ligninger (1) har udledet, at den frie Elektricitet i et Legemes Indre i Almindelighed ikke er Nul, men det maa i ethvert Tilfælde fremgaae af hele den foregaaende Udvikling, at man ikke med nogen Sikkerhed kan drage denne Slutning. Efter at del saaledes er bevist, at man ved at gaae ud fra Ligningerne (A), som indeholde de med Erfaringen overens- stemmende Love for elektriske Strømme, kan udlede Differen- tialligningerne (B), som vise, at de elektriske Strømme i alle Henseender kunne forholde sig som Lysets Svingninger, kan