Installationer og Fabriksanlæg
En praktisk Vejledning for Installatører og Ingeniører

94 der jo kun tilses engang imellem. Her risikerer man desuden, at Auto- maten vil forsøge at sætte Motoren i Gang enfaset. Da dette ikke lader sig gøre, bliver Strømmen staaende paa Motoren, idet Strømmens Værdi kun vokser til 3 å 4 Gange den normale Strøm ved fuld Belastning, hvilket ejendommelige Forhold skyldes Motorens store Selvinduktionsmodstand. Det kan da ofte hænde, at de valgte Sikringer ikke smelter, og Motoren vil da hurtigt forkulles og ødelægges. Særlig galt stiller det sig ved Motorer med Kortslutningsanker. Disse anvendes netop i stor Stil til aut. Pumpeanlæg i Størrelser fra 0,5—1,5 HK. d. v. s. ca. 1—3 Amp. og sikres med 6 eller 10 Amp. Propper af Hen- syn til Strømstødet ved Igangsætningen. Saadanne Motorer brænder meget jævnligt over paa Grund af Fasebrud. Aut. Maksimal- og Fasebrudsrelaiser er den eneste sikre Beskyttelse herfor, men vil ofte være lidt vel kostbare til mindre Motorer. Ved Jævnstrømsmotorer vil den Omstændighed, at der pludseligt kommer Spænding paa en stillestaaende Motor med udkoblet Igangsæt- ningsmodstand, øjeblikkeligt medføre en Kortslutning, idet Motorankerets ohmske Modstand er meget ringe, og Sikringerne vil smelte, uden at der iøvrigt er sket større Ulykker end muligvis nogle Brandsaar paa Kommu- tatoren. Ved Jævnstrømsanlæg, hvor der jo sædvanligvis altid anvendes Akkumulatorbatterier, udebliver Spændingen desuden ogsaa kun yderst sjældent, saaledes at Spørgsmaalet om den rette Sikring af Motoren ikke er nær saa brændende som ved Vekselstrømsmotorerne, selvom man ogsaa her — idetmindste ved større automatiske Motorer — bør anvende Nul- spændingsrelaiser, eventuelt i Forbindelse med Maksimalrelaiser, eller Nulspændings- og Maksimalstrømsafbrydere. Angaaende disse særlige Relaiser og automatiske zYfbrydere for Jævn- strøm- og Vekselstrøm-Motorer henvises til »Stærkstrømselektroteknik«, I Del, Side 190—491 og 247—249, samt II Del, Side 301—304. 15. Installationers Isolationsmodstand. Medens der med Hensyn til selve Udførelsen af Isolationsmaalmgerne for elektriske Installationer henvises til et senere Afsnit om elektriske Maalinger, hvor ogsaa de ved Maalingerne anvendte Apparater er be- skrevne, skal der her kun omtales de Fordringer, der sædvanligt stilles til Anlægs Isolationsmodstand, samt enkelte Punkter, der vedrører disse Forhold. Forinden en ny Installation eller en Udvidelse af en ældre Installa- tion tages i Brug, skal den underkastes en Isolationsprøve med en Spænding paa mindst 100 Volt. Ved denne Prøve maales Isolations- modstanden saavel mod Jord som mellem sammenhørende Ledninger med forskellig Spænding. Da den almindeligt anvendte Driftsspænding er over 100 Volt, anvender man ved Jævnstrøm gerne Driftsspændingen ved