Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

106 VINKLEN. stump Vinkel (Tg. 30). De to Linier, der danne Vinklen, kaldes dens Ben. kaldes Vinklens Tg. 29. Det Sted, hvor Benene støde sammen, Spids. Med Bogstaver kan en Vinkel betegnes ved et enkelt Bogstav mel- lem Vinklens Ben eller ved dens Spids, hvortil gjerne føjes Vinkeltegnet f. Ex. i Tg. 28 og 30 eller ^A. Hvor dette kan misforståes, måske fordi der også ligger andre Vinkler, betegner man en Vinkel med et Bog- stav på hvert Ben og et ved Vinkel- spidsen, hvilket sidste altid nævnes i Midten, f. Ex. X. BAG. Man fåer jevnlig at gjøre med Vinkler, der tilsam- men udgjørQ en ret, — de kaldes Complementvinkler, — og ligeledes med Vinkler, der tilsammen udgjøre 2 rette — de kaldes Supplementvinkler. Ex. 1. Når en Stjerne er 25° 13' over Synskredsen, hvor langt er den da fra det Sted, op imod hvilket Lodlinien peger (Zenith), og fra det Sted, ned imod hvilket den peger (Nadir)? Ex. 2. De ægyptiske Pyramiders Sideflader helde 510 50' mod Horizonten. Hvilken Vinkel danne de med Lodlinien? Tg’ 30- § 78. I et særligt Tilfælde sker Inddelingen ofte efter et andet Brøksystem end det babyloniske, nemlig ved Kompasset [Q], hvor man gjerne bruger en Inddeling efter Totalsystemet, idet den Skive, hvorpå Magnetnålen viser, eller som den bærer, først deles i to (ved en Linie fra N. til S.), dernæst af en vinkelret Linie i 4 (0. V.), så ved Halvering af disse 4 rette Vinkler i 8 (NØ, osv.), fremdeles i 16 (NNØ, osv.) og endelig i de 32 såkaldte »Streger« (N. til 0., osv.). Denne Inddeling er dog ikke gammel. Den frem- kom først i Slutningen af det 16de Årh. e. Kr. og skyldes rimeligvis Hollænderne.