Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

Forfatter: Poul La Cour

År: 1888

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 374

UDK: 510 La Cour TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000175

Med 174 Textbilleder og en Tavle.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 394 Forrige Næste
126 MALING AF DET UTILGJÆNGELIGE. tryk på hans Landsmænd, berettes udtrykkelig, og det stadfæstes deraf, at der tillige fortælles, at han fik sit Tilnavn, da Damasias var Arkont — og dette var fra 585 til 583 —, medens en senere Udregning har vist, at der ganske rigtigt den 28de Mai 585 f. Kr. gik en total Solformørkelse hen over Lilleasien. Æren herfor tilkommer imidlertid næppe Thales selv, men Ægypterne, der ligesom Babylonierne og Kineserne vidste, at Sol- og Måneformørkelser gjentage sig periodisk, så at de komme igjen med et Mellemrum af 18 År og 11 Dage (nøjagtigere 6585,32 Dage), Kaldæernes Saros. — Når Thales’ Samtidige altså lagde Vægten på hans Visdom med Hensyn til udvortes Ting, og man dog har opbe- varet Beretninger om de nævnte abstrakte Sætninger, er denne Omstændighed et ret talende Vidnesbyrd om, at Thales selv må have lagt Vægt på disse, og at han har havt Fortjeneste i denne Retning, selv om Beretningerne ikke give synderlig mange Enkeltheder i så Henseende. Han døde omtrent 548 f. Kr. Der tillægges ham en Mængde Visdomsord, som f. Ex.: »Man skal ikke for- skjønne sit Udvortes, men man skal have skjønne Idrætter.« En af Nutidens fremragende Historikere på dette Område, Moritz Cantor, sammendrager de sparsomme Beretninger, man har om Thales, i følgende Udtalelse om hans Betydning: »at man ved ham havde fået at vide, hvor Geometrien var til Huse; at ved ham lærte man de første Sætninger af Geometrien, vel ringe i Antal, men allerede værdifulde i Anvendelsen; at der fra ham udgik en strengere Bevisførelse; og at han endelig grundede en Skole [den joniske], som tjente Videnskaben og ikke anså Politik og Pengefortjeneste for de eneste Ting, som en Mand værdigt kunde hellige sine Kræfter.«