Historisk Mathematik
Et indledende Kursus
Forfatter: Poul La Cour
År: 1888
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 374
UDK: 510 La Cour TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000175
Med 174 Textbilleder og en Tavle.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
130
PARALLELE LINIER.
Supplementvinkler ere:
de Vinkler, hvis ene Ben gåer i samme Retning, og
hvis andet Ben gåer i indbyrdes modsat
Retning.
Ex. 1. Bevis at lignende Sætninger gjcelder om to hvilke-
somhelst Vinkler, hvis Ben ere parvis parallele.
Ex. 2. I en retvinklet Trekant tegnes en Linie fra den rette
Vinkels Spids til Midten af den modstående Side, og fra dette
Punkt atter to Linier parallele med Trekantens to andre Sider.
Hvorledes blive de 4 Trekanter beskafne, som herved opstå?
§ 100. Man har rimeligvis fra først af også be-
tragtet det som en Selvfølge, at:
Parallele Linier ville, hvor langt de end forlænges,
ikke skjære hinanden.
Når man tegnede Rektangler på omhyggelig Måde,
må der have været rigelig Lejlighed til at erfare, at Af-
standen mellem ab og cd (Tg.
49) var den samme ved st som
—b ved pu. Det er vel endog rime-
ligt, at Forestillingen herom har
været ligeså rådende ved de
~d første Forsøg på at udstikke
parallele Linier, som Tanken
om, at Linierne skulle ståvinkel-
Vi skulle dog nu se, at når blot den
ret på hinanden.
ene Ting ståer fast, når man blot har sørget for, at de
a—V_____*_______h
Tg. 50.
to Linier ab og cd begge ere vinkelrette på pu, kan
man slutte sig til den anden Ting, nemlig, at de overalt
må have samme Afstand og altså ikke kunne skjære
hinanden.