Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

146 PYTHAGORAS. og som gav Pythagoræernes Samfund noget fornemt klikeagtigt, som ellers passede mindre godt i den græske By. Dog blev det til en Tid bedre tålt i Krotone, hvor de alvorlige, doriske Elementer vare mere rådende, end det f. Ex. var blevet i Jonien. Pythagoræerne vare deres Mester i høj Grad hen- givne. Det blev Skik iblandt dem kun at benævne Py- thagoras som »ham selv« — »han har sagt det«. Man gav ham Æren af alle Opfindelser og Fremskridt, der bleve gjorte, og betragtede det som en velforskyldt Straf fra Guderne, at en Pythagoræer ved Navn Hippasos, der havde udgivet en Opdagelse, han virkelig havde gjort, for sin egen, omkom i Bølgerne. Det er derfor ikke muligt at skjelne imellem Pythagoras’ egne Frembringelser og hans Skoles. Dog er så meget vist, at meget af det Mathematiske har Pythagoras selv Æren for, og medens man ved Pythagoræernes egen Adfærd kommer til at tilskrive ham også en Del af, hvad hans Disciple frembragte, er han jo heller ikke helt uden Del deri. Man fandt sig ikke i Længden i Pythagoræernes aristokratiske Adfærd; og Pythagoras og hans Venner, deriblandt Demokedes, måtte flygte. Nogle År efter fri- stede han samme Skjæbne i Tarent og endnu en Gang i Megapont, hvor man afbrændte det Hus, hvori han og hans Venner vare forsamlede, så at han kun med Vanskelighed undslap. Han døde kort Tid efter, omtrent 100 År gammel. — Der fortælles, at han ikke vilde kaldes »den vise«, men kun Filosof fy. Visdommens Ven), en Titel, han selv opfandt. § 109. Således omtrent kan Sagnet fortælles, idet dog mange Enkeltheder ere udeladte. Historisk sikker er hans Hjemstavn på Samos, altså i Jonien, hvor vi have set Mathematiken tage sit første Tilløb, og hans Besøg i Ægypten. Ret rimeligt er hans Ophold hos Kaldæerne (selv om det har været under andre Vilkår