Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

150 FLADEFANGS OMpANNELSE. synderlig skrå, og man kan i sådanne Tilfælde nogen- lunde bruge den ægyptiske Fremgangsmåde. På lignende Måde har Ahmes beregnet ligebenede Trekanter ved at folde et af Benene ac (Tg. 71) med Halvdelen af Grundlinien ab (hvad der er det samme som Middeltallet af Breden ved de to Ender). Ved at skjære Trekanten over med en Linie fra c vinkelret på ab, og sætte de to Trekanter sammen til et Rektangel, ser man, at det ikke skulde være ac, men de, der skulde foldes med ad. Der er dem, der mene, at Ægypterne sagtens kunde have gjort det bedre, men at de fandt denne Tilnærmelse tilstrækkelig. Ovennævnte historiske Exempler fra andre Folk i langt senere Tider vise imidlertid, at den rigtige Sammenhæng ingenlunde har ligget så lige for. Vi træffe da fremdeles på den samme urigtige Fremgangs- måde omtrent halvandet Tusinde År efter Ahmes hos hans egne Landsmænd, skjøndt de den Gang kunde have laet bedre Besked fra Grækerne. På de ydre Mure af det berømte Tempel i Edfu lindes meget udførlige hieroglyliske Indskrifter, som ere anbragte mellem Årene 107 og 88 f. Kr. Indskrif- terne omhandle nogle Grundstykker, der tilhørte dette Tempels Præsteskab, nemlig 52 sammenstødende Marker, hvis 4 Siders Længde savelsom deres Fladefang ere op- førte på Muren. Ikke alle Markstykkerne ere Rektangler, og nogle afvige endog betydeligt, således et, der betegnes ved følgende Tal: 5 8 20 15 113li Beregningen er åbenbart udført på samme Måde som af Ahmes. Middeltallet af de modstående Sider 5 og 8 er 6|, og af 20 og 15 er det 17|. 6| Gange 17| er 1133 eller, som Ægypterne udtrykte det, 113Et andet Markstykke er 5 2| 5 5 18 li