Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

PROPORTIONER. 177 har prøvet Kræfter med i den forhistoriske Tid, ligesom denne Kunst tilstræbes endnu i vore Dage af vilde Folk, som på deres Hud tatovere eller på deres Våben eller Klæder male eller ridse Afbildninger af andre Ting. Når denne Opgave skal løses med nogen Nøjagtighed kan man, således som vi vide, at Ægypterne have gjort (§ 80), tegne et Næt af Kvadrater på Originalen og be- gynde med et tilsvarende Kvadratnæt der, hvor Billedet skal tegnes, for således at mærke de Steder, hvor hver af Billedets Enkeltheder skal falde. Billedet kan tegnes i større, i samme eller i mindre Malestok. Tegnes Billedet f. Ex. 3 Gange så langt (altså også 3 Gange så bredt) som Originalen, siges Billedet at være tegnet i Forholdet 3 til 1. Er Billedets Længde (altså også Breden) kun J af Originalens, siges Billedet at være tegnet i Forholdet 1 til 3. I første Tilfælde blive alle Billedets Linier forstørrede 3 Gange, i sidste blive de alle formindskede til \; men Forholdet imellem dets enkelte Dele bliver uforandret. Ægypterne have været særligt dygtige i at kjende, hvilke Forhold der skulde være imellem alle de enkelte Dele af de Billeder, de fremstillede. Den latinske Tale- måde, der siger: »Ud af Kloen — Løven,« menes at skulle føres tilbage lige til Ægypterne, der, når Løve- kloens Størrelse først var fastslået, forholdsmæssigt kunde bygge alt det øvrige op derpå. At de græske Kunstnere have fortsat sådanne Stu- dier ivrigt, vides bl. a. deraf, at Fidias’ [Q] samtidige og Medbejler Polyklet i Argos fastslog de skjønneste For- hold eller Proportioner i det menneskelige Legeme i en Statue, som man kaldte »Kanon« (Rettesnor), og som nød den højeste Anseelse og i lang Tid blev betragtet af mange Kunstnere som en Lov. Man indser imidlertid strax, at et Billede meget godt kan være tro, uden at just dets Linier ere et helt Antal Gange større eller mindre end Originalens. Man kan Hist. Mathematik