Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

8 TÆLNING OG TALORD. der findes selvfølgelig flere andre. De første abstrakte Ord, vi i Mathematiken få Brug for, ere Navnene på Tallene, Talordene. At »tælle« er derfor også det første, man i denne Retning lærer Småbørn. § 5. Der foreligger en Mængde Beretninger om, at der gives Folk, som kan have Navnø på de allerførste Tal, så det må vel antages, at der er noget rigtigt deri, om der end muligvis også kan være Misforståelser fra Europæernes Side ligeoverfor Folk, hvis Sprog og Tanke- gang er saa overordentlig afvigende fra vor. Abiponerne, et vildt Rytterfolk i Laplatastaterne, tid- ligere talrigt, nu kun fåtalligt, kunne kun udtrykke de 3 første Tal. Højere Tal kalde de »mange«. På Austra- liens Fastland findes en Mængde Stammer, der kun kunne tælle til 4, derefter kommer »mange«, enkelte kunne gå til 7. Det samme gjælder flere Stammer i Sydafrika. Endog Eskimoerne, der dog have en ikke ringe Bega- velse og f. Ex. let lære Domino og Brædtspil, endog Schak, skulle vanskelig kunne tælle til mere end 10. Med Hensyn til selve Talordene, da ere i alt Fald nogle af disse oprindelig lånte fra sådanne Ting i Sandse- verdenen, som umiddelbart minder om vedkommende Tal. Således er på mange Sprog (f. Ex. malayiske) Navnet på »Hånd« det samme som Navnet på »Fem«, og på andre er Ordslægtskabet let at se. Hos Aztekerne, Mejikos gamle Beboere, har 20 Navnet »hele Mennesket« (som har 20 Fingre og Tæer). Der er en vis Rimelighed for, at noget lignende gjælder de første simple Talord, og man har troet i nogle Sprog at finde, at 2 har samme Stamme som »Vinger«, 3 som »Kløverblad«; men dette er ikke sikkert godtgjort. Mere tvivlsomt er det, skjøndt der er Sprogmænd, der mene det, at Talordene én, to og tre skulde have samme Stamme som »jeg, duoghan«, der selv ere abstrakte. Derimod er der Sprogmænd, der med stor Bestemthed påstå, at flere af de første Talord have de samme Rødder i næsten alle Sprog lige-