Historisk Mathematik
Et indledende Kursus
Forfatter: Poul La Cour
År: 1888
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 374
UDK: 510 La Cour TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000175
Med 174 Textbilleder og en Tavle.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
216
DET GYLDNE SNIT.
1,1 Enklang 1,3 Kvinten til Oktaven
1,2 Oktav 1,4 næstfølgende Oktav
2,3 Kvint 1,5 stor Terts til næstfølgende Oktav
3,4 Kvart 2,5 stor Terts til Oktaven
4,5 stor Terts osv.
Ja, det kan tilføjes, at der i Musiken i vore Dage
ikke bruges velklingende Akkorder af andre Toner end
dem, hvis Talforhold kunne udtrykkes ved Tallene 1 til
6, de samme Tal, som udelukkende findes i Vinklerne i
Tg. 111.
Ydermere forhøjes Harmonien, når man betragter
de forskjellige Linier i Figuren. Vi ville nemlig lægge
Mærke til følgende.
De ligebenede Trekanter bec og cae (Vinkelforhold
1, 2, 2) ere ligedannede, og Grundlinie og Sidelinie i
den ene må altså stå i samme Forhold som Grundlinie
og Sidelinie i den anden; altså forholder be sig til be
som ce til ac eller, hvad der er det samme, bc forholder
sig til ab som ab til ac. Med andre Ord ab er mellem-
proportional mellem bc og ac. Altså, Linien ac er i Punktet
b delt i et større og mindre Stykke, hvor det større er
mellemproportional mellem det mindre og det hele, en
Deling, man har kaldt Højdeling eller det gyldne Snit.
Sammenlignes endvidere de ligedannede Trekanter
cae og fad, vil man på aldeles tilsvarende Måde (gjennem-
tænk det!) få, at ac er mellemproportional imellem cd og
ad, at således ad er højdelt i Punktet c, eller, om man
vil i Punktet b, der altså er Højdelingspunkt både for ac
og for ad. Man fåer således på Linien ad tre lige store
Forhold nemlig, bc til ab, ab til ac og ac til ad.
Man kunde også have betragtet de ligebenede Tre-
kanter abe og aed (Vinkelforhold 1, 1, 3) og fundet det
samme Forhold mellem Linierne (forsøg det!).
§ 161. Alen selv al denne Harmoni vilde næppe
have tilfredsstillet Pythagoras, dersom han ikke havde