Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

252 CIRKLENS KVADRATUR. var måske lidt ældre end Sokrates og kom til Athen midt i det femte Århundrede; men han medbragte næppe Lærdom fra sin Hjemstavn; thi han var Kjøbmand og siges at have været kun lidet begavet i alle andre Ret- ninger end i den, hvori han i Athen skulde gjøre sit Navn udødeligt. Nogle fortælle, at det også var hans Enfoldighed, der var Skyld i, at Toldbetjente i Byzants narrede ham hans Formue fra, andre, at han blev plyndret af Sørøvere, andre, at det var atheniensiske Kapere i en Krig mellem Athen og Samos; men alle stemme overens i, at han kom til Athen for at klage og skaffe sig sin Ret, men at Retssagen trak så længe ud, at han kom i Lag med de Pythagoræere, som boede i Athen, og at han så blev der for bestandig. Han blev undervist af disse og optaget i deres Samfund; men han holdt sig ikke deres strenge Regler om Hemmelighed efterrettelig; thi både underviste han senere andre i Flæng og han skrev den første Lærebog i Mathematik, hvoraf vi desværre kun have Titlen tilbage. Følgen blev da også, at han blev udstødt af Pythagoræernes Sam- fund. Medens Fremkomsten af hans Lærebog betegner et vigtigt Fremskridt, dels fordi den gjorde Ende på Hemme- lighedskræmmeriet, og dels fordi den var et vigtigt Grund- lag for den følgende Tids stærke mathematiske Udvik- ling, er det Arbejde, som ganske særligt har bevaret Hippokrates’ Navn, hans Indlæg i Spørgsmålet om Cirklens Kvadratur, et Arbejde, hvoraf vi endnu have temmelig gode Originallevninger, der synes at være skrevne, før lian skrev sin Lærebog; og det er måske tildels ved at føle Ulæmpen af, bestandig at skulle be- vise enhver Ting helt fra Grunden af, at han har skjønnet Ønskeligheden af at liave en mere sammen- hængende Lærebygning at støtte fremtidige Arbejder og Beviser til. § 186. Hippokrates har rimeligvis af Pythagoræerne