Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

TÆLNING OG TALORD. 17 § 10. Valget af Grundtallet er næsten for alle Folkefærds vedkommende bleven afgjort ved den Om- stændighed, vi spøgende udtrykke således: »Jeg har 10 Fingre på hver Hånd 5 og 20 Negle på Hænder og Fødder«. Ligesom Fingrene naturligt tages i Brug som Talangivere hos Folk, der slet ikke have Talord (§ 4), således vedblive de at være et selvskrevet Hjælpemiddel og Undervisningsmiddel ved den første Tilegnelse af Talordene. — Det er da rimeligt, at »man må vende, når man kommer til Ende«. Der gives Folk, der tyde- ligt have gjort en Vending, når de ere komne til Ende med den ene Hånd* *). En sådan Vending sker hos Grønlænderne og de Indfødte i Surinam og andre Dele af Amerika og Afrika, idet de kalde 6 for »Hånd og én« eller »Fod og én« eller »5 og 1«; men intet Folk har gjennemført Femtalsystemet; thi de af dem, der overhovedet ere nåede saa højt op i Talrækken, at der kan være Tale om et System, have dog senere lagt 10 eller 20 til Grund derfor. Delvist findes Tyvetalsystemet anvendt hos os (fra 50 til 100; vore Fædres »et stort Hundrede«, nemlig 120, hører måske også herhen), fremdeles hos Bretonerne, hvorfra det er gledet ind i fransk Tælning (70 kaldes 60-10, 71 kaldes 60-11, 72 = 60-12 osv.; 80 hedder Fir- tyve, 90 hedder Firtyve-ti, 91 = Firtyve-elleve osv.; ja man skal undertiden på Fransk kunne træffe Sextyve, Syvtyve ... til Femtentyve (300)), og hos Armenierne; men Tyvetalsystemet er fuldstændig gjennemført hos Aztekerne, hvis første Trintal 20 har Navn af »Men- mer med den Latinske Måde at skrive et mindre Tal foran et større for dermed at betegne, at det lille skal trækkes fra det (IX = 9). Herom mere senere. *) Det græske Ord. »pempazein«, at tælle, hænger uden Tvivl sammen med Ordet pente, 5; ligeledes vor Talemåde »ikke at kunne tælle til 5«. Hist. Mathematik. 2