Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

BOGSTAVSYMBOLET. 327 paladset i London ved dettes Tiårsfest vilde vise, at Paladset hidtil var bleven besøgt af 15,266,882 Mennesker, skete det ikke blot ved at angive dette Tal, men ved at tydeliggjøre en Million ved Hjælp af et Stykke hvidt Bomuldstøj, hvorpå der var trykt en Million sorte Pletter af denne Størrelse || ganske tæt ved hverandre og som dog fyldte en Flade på 225 Fods Længde og 3 Fods Brede. § 233. En anden Måde at bruge Symboler på, der ståer Talangivelse nærmest, beståer i, ved hver særlig Lejlighed at vælge sig et vist — men ikke billedligt lig- nende — Symbol, f. Ex. et Bogstav, for de Størrelser, man har med at gjøre, uden at bekymre sig om, at dette Symbol ellers ikke plejer at tilhøre denne Gjen- stand eller måske aldrig før er bleven brugt på den. Dette kan imidlertid ske på Måder af højst ulige Værdi. Man kan bruge Bogstavet som et Navn (ligesom når vi kalde to Mænd Per og Povl). Sådant har Aristoteles gjort, idet han et Sted siger: »Når A er det Bevægende, B det Bevægede, C den Vejlængde, det er blevet be- væget, og D Tiden, hvori det er blevet bevæget, så vil den samme Kraft som A i den samme fid D også be- væge Halvdelen af B dobbelt så langt som C, eller også i Halvdelen af Tiden D ligeså langt som C.« — På lig- nende Måde må det opfattes, når Grækerne (måske fra Pythagoras’Tid i hvert Fald fra Hippokrates’(§ 1B9) betegnede Punkter med Bogstaver og ved at nævne disse, enkelte eller i Rækkefølge, kunde betegne Vinkler, Linier og Figurer. Man har nemlig også Exempler på, at et enkelt Bogstav kunde bruges som Navn, ikke alene for Vinkler, men også for Linier (§ 231, Euklid, Sætning 3) og for et Kvadrat eller en anden lukket Figur eller et Legeme. Først hos et Par meget senere alexandrinske Mathe- matikere, Pappos i det 3die Årh. e. Kr. og Diofant i det 4de træffe vi Bogstavsymbolet brugt på en helt anden Måde; men skjøndt der ikke kan være Tvivl om — hvad der forøvrigt for Diofants Vedkommende har været om-