Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

BOGSTAVSYMBOLET. 331 også har efterladt sig Mindesmærker, som da røbe »en dybsindig Eftertanke, en dyb Kontemplation udtrykt på en simpel og alvorlig Måde«. Også i mere menneske- lige Fremstillinger må man stundom beundre en ejen- dommelig Renhed og Mildhed, navnlig i kvindelige Skik- kelser, f. Ex. Sakuntala eller i Billeder som Tg. 173, der forestiller et Relief fra Grotten i Ellora, noget som dog, navnlig når det anvendes på Mænd, let henfalder i det drømmende på Bekostning af det dådskraftige. § 236. Jo mere man er anlagt til at symbolisere, des mere Virkelighed tillægger man gjerne Symbolet, så at det ikke bruges blot som et Navn eller til at minde om det, for hvilket det er Symbol, men det kommer så at sige til at indeholde selve dettes Væsen. — Jo rigere Fantasien er, des mere Indhold lægger man ind, endog i meget simple Symboler. — Jo mere Beherskethed og Ro man besidder midt i hele dette Mylder, des sikrere er man på i Mylderet at finde, hvad man attraev (de hinduiske Æventyr fortælle med endnu større Dristighed end de nordiske om de mærkværdigste Indtræf af Be- givenheder og Fund af Gjenstande, som netop ere fornødne til Knudens Løsning). Det er derfor ikke urimeligt, at Hindostan er Hjemstedet for den frie Symbolik af Bog- staver, den nemlig, hvorved et Bogstav ved en given Lej- lighed ikke blot er Navn på en Størrelse, men bærer i sig Størrelsens Væsen, selve Størrelsen. Også Hinduernes Talsystem kan siges at være et Udslag af denne friere Symbolik; i dette nøjedes Tallene ikke som hos andre Folk med at være faste Symboler for disse Tals Betyd- ning (Hundredtegn, Tusindtegn osv.); men her ere de samme Siffre efter Omstændighederne (o: Pladsen) Sym- boler for Tiere, Hundreder osv. Således bliver nu et Bog- stav Symbol på en hvilkensomhelst Størrelse, dog således, at der ved hver enkelt Lejlighed iboer det en bestemt Størrelse, hvis Værdi Hinduerne så efteisøgte med deres eventyrlige Tro på at finde den i Størrelsernes uendelige Skare.