Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

332 DET MATHEMATISKE TEGNSPROG. Det mathematiske Tegnsprog. § 237. Når man nu for selve Størrelserne indfører Symboler, må også de Handlinger (Sammenlægning, Deling osv.), der skal udføres med dem, og de Udsagn, der gjøres om dem, have sine bestemte Tegn. Men har man først valgt at bruge et lidet simpelt Bogstav som Symbol, istedenfor et helt Ord eller for en Talemåde såsom »den ubekjendte Størrelse«*), saa bør også de Behandlinger, Symbolet skal underkastes, udtrykkes på lignende kort og fyndig Måde, og vi træffe da også både hos Diofant og hos Hinduerne på sådanne Handlings- tegn og på Regler for Operationer med disse. Tegnene have været skiftende igjennem Tiderne (ligesom selvfølgelig Bogstaverne, som hvert Folk i Reg- len har valgt ud af sit eget Alfabet). Da Valget imidler- tid er uvæsentlig, skal her blot nævnes et Par Exempler. Lighedstegnet, således som vi nu bruge det, og som det — ganske vist ikke historisk berettiget — er blevet anvendt tidligere i denne Bog, er ikke synderlig gammelt. Hos Diofant, hvor Symboliken ingenlunde er gjennemført, men Symboler og almindelige Ord skrives i en sammenhæn- gende Sætning (ikke frit for at minde om de kinesiske Kjøb- mænds Brug af Hindutallene, § 16), skrives der ofte helt ud: .......„ere lige«....... men på andre Steder har Diofant dog dette forkortet til disse Ords Begyndelsesbogstav i. (cool sloiv). Hinduerne bruge i almindelig Skrift som Udtryk for, ___________ *) Man har villet hævde Ægypterne Æren af at være Bogstav- regningens Opfindere, fordi man hos Ahmes har fundet et Udtryk, som betyder »Størrelse« eller »Hob«, på Ægyptisk »Hau«. Men da dette Ord skrives med aldeles samme Skrift som alt det øvrige og ikke er det mindste mere symbolsk end dette, er der næppe Grund til at lægge andet ind i det. ______