Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

POSITIV OG NEGATIV. 341 Hvad der således måske var begyndt som en sym- bolsk Opskrivning til Hjælp for Hukommelsen, viste sig altså at afgive selve Hjælpemidlet eller, om man vil, selve den Mekanisme, der kunde fremstille den Ube- kjendte. Nogle Grundregler for Maskinens Afbenyttelse ere udtalte ovenfor af Arya-Bhatta; men, som det i sidste Opgave vil kunne bemærkes, indeholde Regnin- gerne ikke altid Operationer med Tal alene, og man må gjøre sig Rede for, hvorledes Regningerne skulle skrives, når der forekommer et Bogstav (eller Bogstaver), som når man f. Ex. skal folde x—8 med 10. Ved nogen Efter- tanke vil man nok skjønne, at det bliver x. 10 — 8 . 10; men foretager man sig ret mange sådanne Arbej- der, vil man snart lægge Mærke til, at der er for- skjellige Arter af Operationer, der jevnlig forekomme; og det kan altsaa være hensigtsmæssigt at optegne en Del Regler for Regning med Tal og et Bogstav, ja med flere Bogstaver; thi Hinduerne indførte flere andre, idet de betegnede flere Størrelser med Forbogstaverne af Farverne (sort, blå, gul, rød, grøn). Inden vi imid- lertid gå til disse Regler, ville vi betragte en anden hin- duisk Opfindelse. Positiv og negativ. § 244. Det kan vel ikke siges at være Hinduerne, der opdagede, at Tallene kunne voxe i det Uendelige; thi dette har også Andre indset, og Arkimedes havde givet en Slags Prøve derpå (§ 7); men det var Hin- duerne, der fandt på en simpel Måde at skrive og op- fatte Tal i det Uendelige, uden at der gjøres yderligere Vedtægter om Taltegn og Talnavne. — Det blev lige-