Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

KVADRAT OG KVADRATROD. 363 telse (§ 147) dog ikke kunde behandle det hele Stør- relsesbegreb. Historien har derfor kun opbevaret os lidet om, hvad Grækerne i så Henseende formåede; men uår en enkelt Gang en virkelig Mathematiker (som Arkimedes) kommer ind på en Angivelse af, mellem hvilke Værdier en vis Kvadratrod må ligge, så bevæger hans Tanke sig vel, som sædvanligt, korrekt, men tungt; og Grækerne angive aldrig synderlig snævre Grændser for nogen Kvadratrod. Det er da også ret påfaldende, at første Gang vi træffe dette hos Grækere udført med større Lethed og med større Nøjagtighed, møde vi det i østerlandsk Dragt. Dette er navnlig hos Theon i Alexandria, der levede i Slutningen af det fjerde Årh. e. Kr. og var Fader til den lærde Hypathia [Q], Theon har afskrevet, for- klaret og udfyldt tidligere Forfattere, såsom Euklid og Ptolemæos. Han skriver især adskilligt om Regning med 60-talsystemet, der for flere Århundreder siden var ind- vandret fra Kaldæa (§ 38), og som egner sig langt bedre til Uddragning af Kvadratrødder end de af Grækerne tidligere brugte Brøker. Man træffer således hos Theon Kvadratroden af Tal funden på sådan Måde, at Senke- rehs Lertavler næsten kunde siges at være den fornødne Tabel ved Regningens Udførelse. Vi have imidlertid set, at det decimale System i Virke- ligheden er bygget efter samme Plan som det sexagesi- mal (§ 49); og da vi danske ikke have den Øvelse i at regne med det sidste som med det første, ville vi nøjes med at give en til Theons svarende Forklaring af Roduddragningen efter Titalsystemet, som Hinduerne temmelig hurtigt efter Opfindelsen af dette, anvendte til al Slags Regning. § 262. Medens Lertavlerne fra Senkereh give alle Kvadraterne på Tallene fra 1 til 60, ere vi så heldige, at have den for os fornødne Tabel i Hovedet; men vi ville dog mærke os den, nemlig at