Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

52 BRØK. hvis man dertil brugte vore Sifferformer: 5 6 7 ...; kun for de første tre Brøker, nemlig for | havde de nogle særlige Tegn, der ikke ses at være dannede af Tegnene for 2, 3 4. Foruden alle disse Brøker havde Ægypterne endnu kun én, som ikke kan kaldes Stam- brøk, nemlig, hvad vi kalde to Trediedele. Den havde sit særlige Navn og Tegn, som hverken synes at ved- komme Tegnet for to eller tre. Derimod havde Ægypterne ingen Brøk, svarende til vor sædvanlige Brøkform, f. Ex. som T52. Dette ud- trykte de på en Måde, der i vort Skriftsprog vilde være | Ægypterne have åbenbart nedlagt et stort Arbejde i Behandlingen af disse Brøker, som de have havt megen Brug for i de bevægede og på sin Vis velordnede ægyp- tiske Samfundsforhold [Q]. Der gives endnu et gammelt Papyrushåndskrift [Q], som under Navn af det Rhindske Papyrus (efter dets forrige Ejer) opbevares i Britisk Musæum i London. Det er rimeligvis forfattet c. 1700 f. Kr. afAhmes og er en Slags Regnebog, vist bestemt for viderekomne; thi den indeholder ikke synderligt om hele Tal, hvorimod om Brøker, men synes nærmest at have været en Samling af 79 Opgaver til Øvelse under en iøvrigt mundtlig Vejledning, skjøndt den begynder med de store Ord: »En Forskrift til at komme til Kund- skab om alle dunkle Ting . . . alle Hemmeligheder, som ligge skjulte i Tingene«. At dele en Gjenstand i et vist Antal ligestore Dele har uvitvlsomt været en vigtig Opgave for Ægypterne. Når 1 skal deles lige mellem 7, fåer hver netop Brøken 7 eller l. Men når f. Ex. 9 skal deles imellem- 7, fåer hver af disse for det første 1, og dernæst er der 2 til Deling imellem de 7. Dette vilde vi kalde, at hver skulde fremdeles have men en sådan Brøk havde Ægypterne ikke; og Ahmes1 Regnebog indeholder derfor en Tabel, som skal tjene til at give Besked om, hvor meget hver