Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

BRØK. 67 Højre for Sifferet, og altså 10 Gange mindre end den, der findes nærmest til Venstre for det. Dette gjælder både for de Siffre, der betegne Hele, og for dem, der betegne Decimaler, og for Naboerne på begge Sider af Decimal- kommaet. Der er intet Brud i denne Rækkefølge. — Denne Omstændighed er en Hovedgrund til, at Regning med Decimalbrøker falder meget let, ja, i Virkeligheden er den selvsamme som med hele Tal, når man blot gjør sig klar over, hvilke Hensyn der er at tage til det ny Tegn, Decimalkommaet, som man nu har fået med. Decimalbrøkerne tør altså nok siges .at have bragt Talskrivningen til Fuldkommenhed. At denne simple Brøkform først blev opfunden efter Skrivningen af hele Tal, er ganske naturligt. Derimod kunde det måske undre, at medens Babylonierne havde lignende Brøker i 60-tal- systemet, medens Ægypterne navnlig yndede at angive Underafdelinger i 2-talsystemet (|, i osv.), medens Ro- merne havde noget tilsvarende (om end mindre gjennem- ført) i 12-talsystemet, og medens der hos flere Folkefærd findes Antydninger af andre Talsystemer i Underafdelin- gerne (navnlig i, T’(i • • .), vides det ikke, at noget Folk har brugt Underafdelinger i 10, medens dog de fleste brugte Optællinger efter Titalsystemet. Dette stad- fæster, livad før er fremhævet, at det væsentlig er en ydre Omstændighed (vore 10 Fingre), der har skaftet os lital- systemet, medens det slet ikke falder naturligt at ind- dele Enheden i 10 Dele. Først i det 16de Århundrede begyndte Decimalbrøk- systemet i europæiske Skrifter at afløse det babyloniske Brøksystem. Hint er siden den Tid kommet mere og mere i Brug; men fuldt Brug derfor i det virkelige Liv vil dog først nåes, når alle Enhederne (for Mål, Vægt, Mønt osv.) ere delte efter den samme Grundsætning. Frankrig har Æren af at have virket med Kraft herfor, og det franske Mål og Vægtsystem [Q] breder sig nu mere og mere ud over Verden. Derimod er der næppe Grund til