Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

70 BRØK. brøkerne uden Komma udtrykke, og i det udkomne sættes Kommaet således, at der bliver ligeså mange Decimaler som i Decimalbrøkerne tilsammen. Man folder nemlig Brøker derved, at Tællerne foldes indbyrdes og Nævnerne ligeså (§ 46), og dette udføres her på den nævnte simple Måde. Ex. 1. Fold 21,145 med 47. Ex. 2. Fold 2,48 med 0,125 og det udkomne med 15,1. § 54. En Decimalbrøk deles med et helt Tal derved, at man først deler uden Hensyn til, at der findes et Komma, og sluttelig anbringer Kommaet således, at der bliver ligeså mange Decimaler i det udkomne som i den oprindelige Decimalbrøk. Dette følger ligefrem af Reglen for almindelig Brøk (§ 45). 7 ind i 0,5922 giver 0,0846. Hvis imidlertid Delingen ikke gåer op, f. Ex. når 0,592.5 deles med 7, hvor der bliver 3 tilovers, plejer man ikke her at skrive 0,0846hvad man forøvrigt nok kunde, når man blot forstod det således, at f er af samme Art som 6-tallet, altså Titusindedele, idet der nemlig skulde 8461 stå jQQyø- Enten kastes da helt bort, eller, hvis der herved vilde afstedkommes for stor en Fejl, forsyner man . den givne Decimalbrøk med flere Nuller, f. Ex. 0,592500, og fåer da ved Deling med 7 0,084642^, hvor y rimeligvis tør bortkastes, da de nu kun betegne Milliontedele (ellers måtte man føje flere Nuller til og fortsætte). Ved Bortkastningen af en Brøk som U, der er over |, altså nærmere ved 1 end ved Nul, forhøjer man dog gjerne det sidste Siffer og fåer altså 0,084643. Fastholder man den Fordring, at det udkomne skal være en Decimalbrøk, må man ofte finde sig i, at denne ikke bliver helt nøjagtig; men i Virkeligheden kan man skaffe sig Fejlen så lille, man vil, og i de Opgaver, som den virkelige Verden stiller, behøver man i Reglen ikke