Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

i Anvendelserne ikke nær så meget som Evnen til at bruge en Logarithmetabel, selv om Logarithmernes indre Væsen er Vedkommende fuldstændig fremmed. En Beredvillighed både hos Forfattere og hos Lærere til at læmpe sig efter dette Tidens Krav bærer vistnok sin Del af Skylden i, at man ikke tager sig tilstrækkelig Ro til at få „vel begyndt“; og dog er måske næppe på noget andet Sted det kjendte Ordsprog om en god Be- gyndelse så vel anbragt som her. — Det tør derfor anses for et ikke utidigt Spørgsmål, hvorledes den begyndende Mathematikundervisning i vore Dage bør være anlagt. Selv Lærer er jeg ikke blind for, at det allervigtigste Moment i så Henseende er hos Læreren selv; og jeg tvivler ikke om, at en dygtig Lærer kan forberede, ja be- ånde det tørreste System. Men jeg troer også at have bemærket, at Læreren stundom trods sin bedste Villie kan være ude af Stand til at begribe, hvad der egentlig er i Vejen, hvorfor de begyndende Elever ikke kunne tilegne sig de abstrakte Sandheder. Der er måske intet andet Område, hvor der så let danner sig en uoverskride- lig Kløft mellem Lærerens og Elevens Standpunkt, så at de ikke en Gang forstå, at de ikke forstå hinanden. I en omtrent tiårig Virksomhed ved den videre- gående Folkehøjskole i Askov har jeg gjort Forsøg på at udmønte Grundtvigs almene Råd om at anlægge Under- visningen historisk, også i mathematisk og fysisk Retning. Jeg har for Førsteårs-Eleverne fremsat de mathematiske Enkeltheder under de Synspunkter og de Omstændigheder, hvorom Historien melder ved deres Fremkomst. Jeg har selv fundet en sådan Tilfredsstillelse ved denne Undervis- ningsmåde, at jeg ved nærværende Bog vover at give Offentligheden et Udkast til den, og det er mit Håb, at Lærere heri både må finde Bidrag til des bedre Forståelse af, at den i Mathematik fuldstændig Ukyndige så at sige bør opsøges dér, hvor han er, i den konkrete Verden, og at man lier vil finde Anvisning på visse Hjælpemidler til at få liam i Tale. — Jeg troer, at også andre Lærere ville finde, at det svarer Regning at offre nogen Tid til et lig- nende „indledende Kursus“. Hellere bruge en Del Tid til at tale noget fyldigere (historisk) om de lettere Ting end bruge måske den samme Tid til at repetere de allerførste Begyndelsesgrunde, når der tilmed på hin Måde nåes en dybere Indsigt i, en større Fortrolighed