Kortfattet Chemi

 samtidigt i første Tilfælde vilde frigjøres Molekuler af Grundstoffet 6, i sidste af a. Endelig, hvis Atomerne a og b havde større Tiltrækning til hinanden indbyrdes end til det tilsatte Grundstofs Atomer, vilde der intet ske, der vilde da allerede være chemisk Ligevægt tilstede. Affiniteten, den chemiske Tiltrækning, er nu ingenlunde constant for de samme Stoffer, men varierer efter de forskjellige Forhold, hvorunder de blive bragt sammen. 1) Virker den kun i meget smaa Afstande. Derfor ser man ofte, at Stoffer, der i tør Tilstand kunne blandes uden at reagere paa hinanden, dog omsætte sig med hinanden, naar Opløsninger af dem blandes, fordi de forskjellige Stoffers Molekuler kunne bringes nærmere til hinanden i Opløsningen end i den pulverformige Blanding. Et velkjendt Exempel herpaa er Brusepulver, hvis Bestanddele, Vinsyre og tvekulsurt Natron, kunne blandes uden at de forandres, medens Opløsninger af dem øjeblikkeligt omsætte sig til vinsurt Natron og Kulsyre, der udvikles under Brusning. 2) Temperaturen har stor Indflydelse paa Affiniteten. Opvarmning forøger den i Reglen. Saaledes forener Kul sig ikke med Luftens Ilt (det forbrænder ikke) før ved Opvarmning, omvendt vil Kvægsøl ville, der kan dannes af dets Bestanddele ved en Temperatur lidt lavere end Kvægsølvets Kogepunkt, ved højere Temperatur igjen spaltes i Kvægsølv og Ilt. 3) Lyset forøger Affiniteten. Brint og Ghlor, eller Kulilte og Chlor, kan blandes i Mørke uden at reagere paa hinanden, men i Sollyset forene de sig hen- holdsvis til Chlorbrinte og Kulstofoxychlorid. 4) Electriciteten har ogsaa Indflydelse paa Affini- teten-, i Reglen virker den dog adskillende. 5) Hvis et Stof kommer til at virke, i samme Øje- blik som det dannes, paa et andet — Virkning i Fri-