Kortfattet Chemi

blivelsesøjeblikket, in statu nascendi — reagerer det ofte langt mere energisk end ellers. Dette forklares ved, at Atomerne, i samme Øjeblik de udvikles, og inden de endnu liave sluttet sig sammen i Molekuler, komme til at virke, og der medgaar da ikke nogen Energi til at overvinde den Affinitet, hvormed de knyttes sammen i Molekulerne af vedkommende Grundstof. . 6) Med Hensyn til Affiniteten kommer den dannede Forbindelses Egenskaber ofte i Betragtning. Saaledes er det en almindelig chemisk Lov (Bertliollets Lov), at For- bindelser, der ere uopløselige, ville dannes, naar Materialet til dem, indeholdte i andre Forbindelser, bringes sammen i opløst Tilstand, f. Ex. vil en Forbindelse, der inde- holder Baryt (et Barytsalt), med Svovlsyre give svovlsur Baryt, fordi denne Forbindelse er uopløselig. Ligeledes vil en Blanding, hvori findes Materialet til en flygtig Forbindelse, ved Ophedning omsætte sig saa- ledes, at denne Forbindelse dannes, f. Ex. vi] svovlsur Ammon og kulsur Kalk ved Ophedning omsætte sig til kulsur Ammon, fordi dette Stof (Hjortetaksalt) er flyg- tigt, og samtidigt maa der da dannes svovlsur Kalk. Ved Dannelsen af de chemiske Forbindelser gjøre følgende Forhold sig gjældende: I ) Forbindelsen, der dannes, har i Reglen ganske andre Egenskaber end de Bestanddele, hvoraf den op- stod, der har fundet en gjennemgribende Forandring Sted i Stoffernes Natur. F. Ex. Svovl og Kul, der jo begge ere faste Legemer uden Lugt o. s. v., forene sig til en Forbindelse, Svovlkulstof, der er en Vædske, og som i det Hele taget har ganske andre Egenskaber end de nævnte Bestanddele. 2) Forbindelsens Dannelse er altid ledsaget af en Varmetoning, der i Reglen er en Varmeudvikling. Saa- ledes benytte vi jo netop til Opvarmning den Varme- udvikling, der tinder Sted, naar Kul forener sig med Luftens Ilt til Kulsyre.