Kortfattet Chemi
Forfatter: A. CHRISTENSEN
År: 1894
Forlag: DET REITZELSKE FORLAG (GEORGE C. GRØN)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 200
UDK: 54 (024)
BESTEMT TIL FORBEREDELSE
TIL
PHARMACEUTISK MEDHJÆLPEREXAMEN
AF
A. CHRISTENSEN
DOCENT I CHEMI VED PHARMACEUTISK LÆREANSTAL
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
de andre Molekuler ville da vise sig at indeholde 2—3
o. s. v. Gange saameget, nemlig 2—3 o. s. v. Atomer.
Saaledes indeholder Chlorbrintemolekulet, som vejer
36,5, 35,6 Vægtdele Chlor, Kvægsølvtvechlormolekulet,
som vejer 271, 71 Vgdl. Chlor, Jerntvechlormolekulet,
som vejer 162,5, 106b, Vgdl. Chlor, og følgeligt er 35,5
Chlorets Atomtal, medens Kvægsølvtvechloret indeholder
2 Atomer og Jerntvechloret 3 Atomer Chlor i deres
Molekuler.
Foruden den lier nævnte Metliocle har man flere
andre til Bestemmelse af Atomtallene (Atomernes rela-
tive Vægt); men disse kunne vi ikke her gaa ind paa.
Da Chlorbrintens Molekule bestaar af i Atom Brint
og I Atom Chlor, falder i dette Tilfælde Ækvivalenttal
og Atomtal sammen: men som nævnt Pg. 8, er dette
langtfra altid Tilfældet. Et Exempel herpaa er Sammen-
sætningen af Vandet. Da Vand i Dampform er 9 Gange
saa tungt som Brint, maa Vandmolekulets Vægt være
18. men da en Analyse af det viser, at det bestaar af
1 Vægtdel Brint for liver 8 Dele Ilt, maa dets Sammen-
sætning være 2 Atomer Brint og 1 Atom Ilt, idet det
bemærkes, at ingen anden luftformig Iltforbindelse i
Molekulet indeholder mindre end 16 Vægtdele Ilt. som
derfor maa være dette Stofs Atomtal.
Vi skulle under Omtalen af Valens se mange Ex-
empler paa det samme.
Det chemiske Tegnsprog. For Bekvemmelig-
heds Skyld har man dannet et eget chemisk Tegnsprog.
Hvert enkelt Grundstof betegnes heri ved Begyndelses-
bogstavet til dets latinske Navn, og — forsaavidt som del-
er, flere Grundstoffer, hvis Navne begynde med samme
Bogstav — tillige med det næstfølgende eller et andet,
som sammen med det første giver en Betegnelse, der
ikke kan forvexles, f. Ex. skrives Svovl (Sulphur): S,
Silicium: Si, Selen: Se, Strontium: Sr. De chemiske