Kortfattet Chemi

12 Forbindelsers Navne dannes ved Sammenstilling af Teg- nene for de Grundstoffer, der findes i deres Molekuler, og hvis disse indeholde flere Atomer af samme Grund- stof, tilføjes bag dettes Tegn Antallet med Smaaskrift, f. Ex. skrives Vand H2O, Chlorbrinte HC1, Jerntvechlor Fe Cis. Et Tal sat foran et Molekule gjælder derimod for hele dette, f. Ex. 2H2O, 2 Fe Cis betyder 2 Mole- kuler Vand, 2 Molekuler Jerntvechlor. Ofte bruger man i de chemiske Formler Parentheser, f. Ex. svovlsurt Jernt veilte, som bestaar af Fea S3 012, skrives Fea (S 04)3, og Tallet, der staar bag efter Paren- lliesen, gjælder da for denne. Den chemiske Ligning. Ved de chemiske Form- lers Hjælp kunne vi nu skrive de chemiske Processer som chemiske Ligninger. F. Ex. at Svovl og Jern danne Svovljern udtrykke vi: Fe + S = Fe S. Da Atomet ikke existerer i fri Tilstand, skulde vi egentlig skrive: 2 Fe4- 2 S 4 FeS; 111011 for Nemheds Skyld forkortes det i Reglen. At Svovljern og Saltsyre give Ghlorjern og Svovlbrinte skrives: FeS -|- 2 HC1 = H2S -j- FeCk. Den chemiske Ligning støtter sig paa Loven om Materiens Gonstans (se Pg. 7), og den sætter os istand til at udføre Bereg- ninger over den Mængde af de dannede Stoffer, der faas ved en given Mængde af de- benyttede Stoffer, eller om- vendt til at beregne de Vægtmængder, der af ved- kommende Stoffer ere nødvendige til at fremstille en vis given Mængde af et Stof. Saadanne Beregninger kaldes støchiometriske, og de udføres ved at indsætte Atom- tallenc i de chemiske Ligninger. Ville vi f. Ex. beregne hvormeget Svovljern, der dannes af 100 gram Jern, da faa vi ved at indsætte Atomtallene i den oven- for angivne Ligning: 56 gr. Fe + 32 gr. S = 88 gr. „ c. u 56 Fe 100 Fe 8800 o le S; altsaa -o = -------------; x — —gr. Svovliern 88reS x 56 = 157,i gr. Ville vi beregne hvormeget Svovljern, der