Kortfattet Chemi

21 gram Kalkvand derned; ved Omi-ystning vil Kalkvandet blive plumret, hvad der ikke vilde ske, naar Lyset ikke havde brændt deri. Foruden Kul og Brint kunne mange andre Grund- stoffer forbrænde i Luften (eller i Ilt), f. Ex. Phosphor, Svovl, Tin, Kalium, Natrium, Magnium, Zink o. s. fr. Metalloiderne danne herved i Reglen Syreanhydrider, Metallerne derimod Baseanhydrider. Forbrænde vi f. Ex. et lille Stykke Phosphor paa en Jernskaal, der er anbragt i et større Glas, fyldt med Ilt (af ca. 1 Litr. Vol.), vil der dannes et hvidt, fast Legeme, cler afsætter sig paa Glassets Sider. Dette hvide Stof er Phos- phorsyrens Anhydrid, og det vil derfor, naar vi komme lidt Vand i Glasset og omryster det, forene sig med Vandet og danne Phosphorsyre, som farver et Stykke blaat Lakmospapir rødt. Hvis vi antænde et Stykke Magnium- traacl, vil det brænde under Dannelse af et hvidt Legeme, Magnesia, som efter Befugtning med Vand farver rødt Lakmospapir blaat. E or at et S tot skal kunne brænde, fordres der en vis Temperatur til Indledning af Forbrændingen; denne Temperatur kaldes Antændelsestemperaturen, og den ligger altid betydeligt lavere end den Temperatur, der udvikles under Forbrændingen — Forbrændingstempera- turen. Et godt Exempel paa dette Forhold ses i de gamle Svovlstikker, smaa Træpinde, i den ene Ende dyppede i Svovl og yderst i Spidsen forsynede med et lille Hoved af Phosphor. Naar Svovlstikken stryges, udvikles cler ved Friktionen saamegen Varme, at Phos- phoret antændes (60° C.), og, naar det brænder, igjen saamegen Varme, at Svovlet tændes (250°), og endelig antænder Svovlet under Forbrændingen Træet. Aikjøle vi et brændende Legeme under Antændelses- temperaturen. vil det slukkes. Saaledes kunne vi slukke et Baal ved at slaa Vand derpaa, idet dette, dels ved sin lavere Temperatur, dels ved den Varmemængde, det bruger til sin Fordampning, vil frembringe en til-