Kortfattet Chemi

22 strækkelig Afkjøling. Et Lys eller en anden lille Flamme kunne vi slukke ved et Pust, hvorved der føres kold Luft henover Flammen. Kun Brintflammen, der er meget varm, vil vanskeligt kunne slukkes paa denne Maade. Iltningsprocessen, der altsaa finder Sted ved For- brændingen i Luften, foregaar ogsaa almindeligt i Na- turen uden at ledsages af Ildfænomen. Saaledes ville de fleste Metaller ved Henliggen i Luften, og navnlig naar denne er fugtig, overtrækkes med et Lag af Metalilte eller Metalhydroxyd; Jern ruster. Ogsaa de organiske Stoffer undergaa ved Formuldningsprocessen en saadan langsom Iltning, der særlig let foregaar, naar det iltelige Legeme er fugtigt og porøst. Porøse Legemer have nemlig en meget stor Overflade, og den Fortætning af Luftarter, der altid finder Sted paa et Legemes Over- flade, vil derfor hos de porøse blive mange Gange for- doblet. Det vil da förstaas, at den store Iltmængde, der herved kommer i Berøring med det iltelige Stof, i høj Grad forøger Iltningsprocessens Fremadskriden. Det er en vel kjendt Ting, at fugtigt Hø kan „tage Varme", idet Opvarmningen er frembragt ved den her beskrevne Iltningsproces, ja, man har enclogsaa Exempler paa, at Opvarmningen er naaet op til de organiske Bestanddeles Antændelsestemperatur og har havt en saakaldet Selv- antændelse til Følge. Ved Dyrenes Aandedræt gjør Iltningsprocessen sig ogsaa gjældencle. De indaande den atmosfæriske Luft, hvis Kvælstof — den anden Hovedbestanddel af Luften — atter udaandes uforandret, medens Ilten igjennem Pulsaarerne føres ud i Legemet og der forener sig med de organiske Stoffer til Vand og Kulsyre, som da gjennem Blodaarerne føres tilbage og udaandes gjennem Lungerne. Ved denne Proces frembringes den dyriske Varme. Aande vi paa en kold Rude, afsætter der sig Dug derpaa, blæse vi ved et Glasrør Luft fra Lungerne ned i Kalkvand, bliver dette uklart af kulsur Kalk. Ved Planternes Livs-