Kortfattet Chemi

23 virksomhed g.jør en modsat Proces sig gjældende, idet disse indaande Kulsyre gjennem Bladene, og atter i Sol- lyset udskille Ilt, medens Kulstoffet optages. Af det her fremsatte vil det indses, at der ved en Forbrænding maa finde en Vægtforøgelse Sted, idet Vægten af Forbrændingsprodukterne maa være lig Vægten af de forbrændte Stoffer plus Vægten af den forbrugte Iltmængde. Vilde man lede Kulsyren og Vanddampene, der dannes, naar et Lys brænder, gjennem vejede Rør med Kalihydrat og Chlorcalcium, hvilke Stoffer med Begjærlighed indsuge henholdsvis Kulsyre og Vanddamp, vilde disse Rørs Vægt tiltage betydeligt mere, end Lysets vilde aftage. Lettere viser man Vægtforøgelsen ved For- brændingen, naar man ophænger en i Jernpulver dyppet Magnet paa en Vægt, tarerer denne og derefter gløder det ved Magneten hæftende Jern, hvad der kan ske ved en almindelig Bunsens Gaslampe. Vægten vil da synke til den Side, ved hvilken Magneten er ophængt. Som nævnt (Pg. 21), danne Metalloiderne med Ilt Forbindelser—Oxyder—, der ere Syreanhydrider; men, hvis der af samme Metalloid existerer flere Iltforbindelser, ville de laveste — de, der indeholde mindst Ilt for den samme Mængde af Metalloidet — være neutrale, og om de højere, der ere Syrer, g-jælder det, at jo større Ilt- mængde, de indeholde, jo stærkere Syrer ere de. For Metalilternes (Metaloxydernes) Vedkommende ere i Reglen de laveste Ilter Baseanhydrider, altsaa netop Modsæt- ninger til Syreanhyclriderne; de derefter iltrigere Oxyder (Overilterne) ere neutrale Stoffer, og endelig, de højeste Iltforbindelser ere Syreanhydrider. Vi se heraf, at Ilten har Indflydelse med Hensyn til Forbindelsernes mere eller mindre fremtrædende sure Karakter; derfor kaldes den ogsaa i Norge Surstof, i Tyskland Sauerstof, i S verrig Syre. Det danske Navn, Ilt, hentyder til dens ildnærende Egenskaber.