Kortfattet Chemi

24 Ozon. Ozon er en allotropisk Form af Ilten. Den er lige- som Ilt en farveløs Luftart, men af en stærk, ejen- dommelig Lugt. Dens Vægtfylde er P/2 Gange Iltens, saa dens Molekule bliver Os. Den forekommer i ringe Mængde i Luften. — Ozon virker langt kraftigere iltende end almindelig Ilt, f. Ex. farver den Jodkalium gul, idet den frigjør Jod og forener sig med Kalium. Den virker kraftigt iltende paa organiske Legemer, dræber Bakterier, og er derfor et desinficerende Middel. Ozon dannes: 1) Ved Fordampning af Vand. Luften ved Havet og i Skove, hvor Træerne fordampe en stor Mængde Vand, er derfor særlig ozonholdig og ren. Ved Vandfald og paa Tøjtørringspladser er Ozonlugten ofte kj endelig. 2) Ved langsom Iltning af forskj ellige Stoffer, f. Ex. naar Phosphor ilter sig langsomt i Luften uden at bryde i Brand. Holder man over Krukken med Phosphorgift en Strimmel Filtrerpapir, vædet med Stivelsevand, hvori lidt Jodkalium er opløst, vil det farves blaat af det ved Ozon frigjorte Jod. 3) Ved elektriske Udladninger, f. Ex. i Tordenvejr. Det er altsaa rigtigt, naar man siger, at Torden renser Luften, thi den dannede Ozon virker dræbende paa Luf- tens Mikrober eller deres Kim. At Ozon, trods disse fra Iltens forskjellige Egen- skaber, dog kun er en allotropisk Form af Ilt fremgaar at, 1) at den kan dannes af Ilt alene, 2) at den atter kan omdannes til Ilt og 3) endelig af, at Ozon og Ilt danne de samme Forbindelser, nemlig Oxyder, med andre Stoffer.