Kortfattet Chemi

26 Kalk, der fældes. I sidste Tilfælde dannes tillige tve- kulsurt Natron, der vel bliver i Opløsningen, men ikke indvirker paa Sæben. Til Bestemmelse af Vandets Haard- hedsgrad tjener en Sæbeopløsning af kjendt Styrke. Til en vis Mængde af Vandet sættes Sæbeopløsningen lidt efter lidt, idet man ved Tilsætning af hver enkelt lille Portion omryster, men hører op hermed, saasnart der viser sig Skumning. Naar dette Punkt indtræder, vil al Kalk og Magnesia være fældet, og der vil være Sæbe i Overskud; man beregner da, efter den forbrugte Sæbe- opløsning, Mængden af de fældede Salte, d. e. Haard- hedsgraden. Vand fra Floder og Søer er blødt, da det har af- givet den største Del af Kulsyren til Luften, derimod indeholder det hyppigt større Mængder af organiske Be- standdele, hidrørende fra Vegetation og fra Tilløb af Overfladevand. Gletschervandet, i hvilket ingen Vegetation finder Sted, er meget rent. Her i Landet vil Brøndvand eller Kildevand — Grundvand — være det reneste og er derfor det, der bedst egner sig til Drikkevand. Godt Drikkevand skal være koldt om Sommeren, hvad der viser, at det er Grundvand; det maa ikke indeholde for meget organisk Stof, og navnlig ikke Forbindelser, der opstaa ved Forraadnelse af de i Reglen kvælstof- og svovlholdige dyriske Bestanddele, idet Indhold af saa- clanne Forbindelser, særlig Svovlbrinte, Ammoniak og Salpetersyre, maa vække Mistanke om en sundhedsfarlig Inficering. Om saadanne Forhold vil da en bacteriologisk Undersøgelse, der gaar ud paa at paavise de farlige Mikrober, ofte give Oplysning. Havvandet indeholder navnlig Natron- og Magnesia- salte, og da i overvejende Mængde Chlornatrium (Kog- salt). I de store Have findes omtrent 3,5 °/0 faste Stofler, hvoraf 2,7 °/0 Kogsalt. I Inclhave, hvor Tilløbet fra Floderne overstiger den Mængde, der fordamper fra