Kortfattet Chemi

Svovlundersyrling (Thiosvovlsyre), H2 S2 Os, der kun existerer i Salte, og hvoraf intet Anhydrid kjendes, og endelig Tetrathionsyren, H2S4O6. Svovlsyrlinganhydrid, SO2, forekommer i vul- kanske Egne. Den er Svovlets Forbrændingsprodukt og danner en farveløs Luftart af den kvælende Lugt, der mærkes, naar Svovl brænder. Den fortættes let til Vædske. Da Molekylvægten er 64, er den 32 Gange tungere end Brint, og har saalecles Vægtfylden 2,2. Vand opløser ved almindelig Temperatur over 40 Rum- fang. Den vandige Opløsning kan antages at indeholde Forbindelsen H2SO3, der forholder sig som en Syre (SO2 + H2O = H2SO3). Ved Henstand gaar denne Forbindelse let over til Svovlsyre, idet den optager Ilt fra Luften: H2SO3 -|- O — H2SO4. Det samme finder Sted, naar den bringes i Berøring med Forbindelser, som let afgive Ilt; f. Ex. afilter den Arsensyre til Arsensyrling (se Pg. 27), Salpetersyre til Kvælstoftveilte (se Pg. 41) og Tellursyre til Tellur (se Pg. 72). Den er saalecles et. almindeligt anvendt Reduktionsmiddel. Svovlsyrlingen fremstilles i det Store ved Forbræn- ding af Svovl eller Svovlmetaller, navnlig Svovlkies, og den bruges da udelukkende til Fabrikation af Svovlsyre. De Processer, der herved foregaa, ere følgende: S 4- O2 = SO2. 2 FeSa -J- Oh = 4 SO2 -p FeaOa (Jerntveilte). Ophedningen foregaar her i egne Ovne Linder kraftig Lufttilførsel; en saadan Proces kaldes en Ristning. f det cheniiske Laboratorium fremstilles Svovlsyr- lingen af Svovlsyre, der altsaa maa afiltes, hvad der al- mindeligst sker med Kobber. Kobberet kommes i en Kolbe med Sikkerhedstragt og Afledningsrør, og paa- hældes concentreret Svovlsyre. Kolben ophedes i Sandbad, og' Kobberet bytter da Plads med Svovlsyrens