Kortfattet Chemi

60 Salpetersyrlinganhydrid, N2O3. er en brunrød Luftart, der er giftig, og som dannes ved Iltning- af Kvælstoftveilte: 2 NO O = N2O3 og derfor ofte op- træder sammen med Salpeterundersyre, hvor Salpeter- syre virker iltende. Den findes ogsaa i rygende Salpeter- syre (Acidum nitrico-nitrosum). Den er Anhydridet til: Salpetersyrling, HNO2, hvoraf f. Ex. KNO2 og NaNOs, Kalium- og Natriumnitrit (salpetersyrligt Kali eller Natron) ere Salte, der finde Anvendelse i clen ke- miske Analyse. Salpeterundersyre, N2O4, er — som allerede nævnt — en brunrød Luftart, der let dannes, naar Kvæl- stoftveilte optager Ilt: 2 NO -j- O2 =- N2O4. — Salpeter- undersyre er ikke noget Syreanhydrid; den spaltes af Vand under Dannelse af Salpetersyre og Salpetersyrling eller Kvælstoftveilte: 3 N2O4 -j- 2 H2O = 4 HNOs 2 NO. Den dannes ogsaa ved Ophedning af salpetersurt Blyilte, Pb(NOs)2 = PbO -j- O + N2O4. og naar con- centreret Salpetersyre henstaar i Sollys eller ophedes stærkt; derfor findes clen i rigelig Mængde i Acidum nitrico nitrosum. Salpetersyreanhydrid, N2O0, er et hvidt kry- stallinsk Legeme, der ved Vand danner: Salpetersyre, HNOs. Denne forekommer i Naturen som Salte af Kalium (Kalisalpeter, der navnlig forekommer i Ostindien), og Natrium (Natronsalpeter, der findes i Chili). Calcium og Magniumnitrater findes i Jordbunden og tjener Planterne til kvælstofholdig Næring. Den rene Salpetersyre er en farveløs, rygende og meget ætsencle Vædske, der har Vægtfylden 1,53 og begynder at koge ved 86 °. Ved Kogningen spaltes den under Dannelse af Kvælstofilter og Vand, som fortynder