Indberetning Angaaende Lokomotivbygning i Danmark

9 Komiteen har fremdeles søgt at skaffe sig Oplysning om det under Hoved- punkt II stillede Spørgsmaal, hvilken Beskyttelse der i Udlandet ydes Lokomotiv- industrien ved Toldlove eller ved administrative Begunstigelser ved de paagældende Landes Lokomotivanskaffelser; Komiteen har derhos søgt oplyst, hvilke Priser der i Udlandet betales for Lokomotiver, for dermed at kunne sammenligne de ved Stats- banernes Licitationer herhjemme betalte Priser. Som det vil fremgaa af den af Generaltolddirektoratet i Bilag 5 givne Over- sigt over Indførselstolden for færdige Lokomotiver i Udlandet, jfr. Udregningen i Øre pr. kg i Bilag 6, er Tolden de Heste Steder i Udlandet betydeligt højere end i Dan- mark. Kun England og Belgien, der iøvrigt begge bygge Lokomotiver i stor Stil baacle til sig selv og til Eksport, danne i saa Henseende en Undtagelse, medens Schweiz, der ogsaa driver en ret betydelig Lokomotivindustri, og er et agerdyrkende Land ligesom Danmark, nærmest er stillet som Danmark. Som det fremdeles vil ses af Oversigten, er Tolden i Udlandet som Regel en Vægttold, medens Tolden herhjemme beregnes efter Fakturaprisen paa Lokomotivet. Lokomotivindustrien er imidlertid betydelig ugunstigere stillet under en Værditokl end under en Vægttold. Som det nemlig vil ses af Oplysningerne, udgjorde Toldbeløbet af den højeste og laveste Pris, der herhjemme er blevet betalt for Lokomotiver fra udenlandske Fabrikker, henholdsvis 6n Øre pr. kg i gode Tider og 3,e Øre pr. kg i daarlige Tider, og trækkes Tolden af de til Lokomotivet indførte Raamaterialier fra, nemlig 1,7 Øre pr. kg (Tolden er her Vægttold og derfor konstant), udgør altsaa Be- skyttelsen henholdsvis 4,4 og 1,9 Øre pr. kg, hvilket med andré Ord vil sige, at Told- lovens Beskyttelse for dén indenlandske Industri virker gunstigere i gode Tider med de højere Priser end i daarlige Tider med de lavere Priser, hvor en indenlandsk Lokomotivindustri netop kunde trænge til Beskyttelse — en naturlig Følge af, at Tolden paa det færdige Lokomotiv svinger med dets højere eller lavere Fakturapris, medens Tolden af de til Lokomotivfabrikation indførte Materialier erlægges efter Vægt og altsaa er konstant. Man har dog i Komiteen været klar over, at Beskyttelsen for den inden- landske Industri er større efter den nugældende Toldlov end under den tidligere. Det er nemlig ikke rigtigt naar det bl. a. ved Debatten om dette Spørgsmaal i Folketinget blev udtalt, at Tolden tidligere var 10 pCt. af Lokomotivets Anskaffelsessum. Tolden var inden den nugældende Toldlovs Ikrafttræden 1000 Kr. pr. Maskine, stor eller lille, og 300 Kr. for en Tender; hertil kommer saa, at Tolden paa Raainaterialet da var betydelig højere, saaledes at det Beløb, de indenlandske Fabrikker her maatte betale i Toldafgift, oversteg Tolden paa den færdige Maskine; altsaa var Beskyttelsen efter den gamle Toldlov negativ. Med Hensyn til den Beskyttelse, Udlandets Industri nyder i Form af admini- strative Begunstigelser ved Staternes Lokomotivanskaffelser, har Komiteens Formand paa en Rejse i Udlandet tilvejebragt en Række Oplysninger, ligesom det paa denne Rejse er lykkedes Formanden at skaffe Oplysninger om de Priser, der forskellige Steder i Udlandet betales for Lokomotiver. Det er saaledes oplyst, at de Bayerske Statsbaner ikke afholde Licitationer. Ved stedfindende Anskaffelser af Lokomotiver forhandler Statsbanerne med de inden- landske Fabrikker om Prisen og de øvrige Vilkaar, paa hvilket Grundlag Leverancerne bortgives. Som Rettesnor ved Prisernes Fastsættelse benyttes de Priser, som Nabo- landenes Statsbaner betale. I Aarene 1905—06—07—08 betaltes i Bayern for 4-cylindrede Iltogslokomo- tiver, henholdsvis 92, 88, 104 og 98 Øre pr. kg af Lokomotivets og Tenderens tomme Vægt (uden Overheder).