Indberetning Angaaende Lokomotivbygning i Danmark

11 I 1908 betalte Forbundsbanerne til Fabrikken i Winterthur for 3- og 4-cy- lindrede Lokomotiver 115 Øre pr. kg, og i April 1909 er for almindelige 2-cy lind rede Maskiner betalt ca. 85 Øre pr. kg. Gotthardbanen, som hidtil har været privat, har oftere bestilt Lokomotiver i Tyskland, særlig hos J. A. Maffei i München, men Prisen er ikke synderlig lavere end fra den schweiziske Fabrik — formentlig fordi denne er virkelig konkurrencedygtig. Fabrikken i Winterthur, som er grundlagt i 1873, gav i mange Aar intet Ud- bytte; nu er Udbyttet 8—10 pCt. Der bygges 70—80 Lokomotiver om Aaret med en Arbejdsstyrke paa ca. 900 Mand, men desuden bygges Gasmaskiner i en særlig Af- deling af Fabrikken. Kapitalen er for Lokomotivfabrikken 7 Millioner Francs = ca. 5 Millioner Kroner. Det er ganske fortrinligt Arbejde, som udføres paa denne Fabrik, hvorfor dens Arbejde da ogsaa foretrækkes adskillige Steder. For Tiden bygges Lokomotiver til Argentina, ogsaa Norge har anskaffet Maskiner fra denne Fabrik. Fabrikkens Konkurrencedygtighed er baseret paa, at der i Aarenes Løb er foretaget saa store Afskrivninger, at den arbejder meget billigt. Tidligere havde man i Here Aar hos de tyske Staalværker kunnet købe sine Raamaterialier billigere end de tyske Fabrikker, men dette havde „Stahlwerksverband“ nu sat en Stopper for. Materialierne købes overvejende i Tyskland, derimod kun sjældent i England og Frankrig. Det er fremdeles blevet oplyst for Komiteen, at Statsbanerne i Sverige i inde- værende Aar have bortgivet Leverancen af 37 Lokomotiver af forskellig Type til en samlet Værdi af over 2 Millioner Kroner udelukkende til svenske Fabrikker til Priser, der er fastsat efter Forhandling med Fabrikkerne. Som det vil fremgaa af de foranstaaende Oplysninger om Forholdene i Bayern, Italien, Preussen, Schweiz, Sverige, Ungarn, Württemberg og Østrig følge disse Landes Regeringer ganske andre Kegler for deres Lokomotivanskaffelser end de lier i Dan- mark anvendte. Licitationsprincippet, som er raadende her i Landet, anvendes ikke i noget af de nævnte Lande undtagen i Italien, hvor der da betales en Overpris til Landets egne Fabrikker. Som Regel sker Lokomotivanskaffelseme paa den Maade, at vedkommende Lands .Regering henvender sig til de indenlandske Fabrikker eller deres Sammenslut- ning og forhandler med dem om det forestaaende Lokomotivindkøb. Priserne og de øvrige Vilkaar for Leveringen fastsættes under disse Forhandlinger, hvorefter Re- geringen bortgiver Leverancen til Landets egne Fabrikker uden Konkurrence. Som Rettesnor for Prisernes Fastsættelse anvendes almindeligvis Oplysninger om Priserne andetsteds. Afgørelsen ligger som Regel i Enkeltmands Haand. Vedkommende Embeds- mand, som paa sin Regerings Vegne bortgiver Lokomotivleverancerne, staar selvfølgelig med et meget betydeligt Ansvar ikke alene overfor den Regering, hvis Interesser han har at varetage, men ogsaa overfor den Industrigren, hvis vitale Interesser han ikke kan se bort fra. En saadan Dobbeltsidighed, forenet i en enkelt ansvarshavende Person, synes paa Forhaand at maatte have sine Vanskeligheder, men det forsikres ikke desto mindre, at en saadan Anskaffelsesmaade som den lier omhandlede i Udlandet virker tilfreds- stillende. idet man der anser det for ganske udelukket, at de trufne Afgørelser skulde blive gjorte til Genstand for Kritik. En tilsvarende Opfattelse af Sagen vilde her i Landet sikkert være utænkelig. De i det foregaaende anførte Lokomotivpriser ved Udlandets Anskaffelser ere