Indberetning Angaaende Lokomotivbygning i Danmark

12 for Overskuelighedens Skyld anførte i den som Bilag 4 gengivne Oversigt, i hvilken tillige findes angivet de højeste og laveste Priser, der ere betalte ved Statsbanernes Lokomotivanskaffelser i A arene 1902—09. Det skal dog bemærket, at Udregningen af de i Oversigten angivne Enheds- priser har godtgjort Vanskelighederne ved at sammenligne Priserne for Lokomotiver i de forskellige Lande, fordi Lokomotiverne ere af forskellig Konstruktion, hvis Enkeltheder man ikke kender nøje, og fordi Priserne ikke altid stamme fra det samme Tidspunkt. Da man imidlertid ikke ad anden Vej kan komme Virkeligheden nærmere, nødes man til at blive ved en Sammenligning af Priserne pr. Vægtenhed. Af de i Oversigten omhandlede Lande synes Preussen at opnaa de laveste Priser. Sammenligner man de af de .preussiske Statsbaner betalte Priser med de her i Landet betalte, vi] man bemærke, at de tyske Fabrikker for Tiden fordre samme Pris af de preussiske Statsbaner som den, hvortil de levere Iltogslokomotiver, Litra P her i Landet. For Godstogslokomotiver Litra D er Prisen for Tiden 11 Øre lavere og for Rangerlokomotiver Litra F ligeledes 11 Øre lavere pr. kg end de i Preussen betalte Priser for Lokomotiver af lignende Typer. Ser man bort fra Østrig, hvor de høje Priser som foran anført angives at skyldes særlige Forhold i Landet, vil det af Oversigten fremgaa, at man her i Landet selv i gode Tider ikke har betalt højere Priser end Udlandet selv, men derimod i daarlige Tider har købt forholdsvis ganske overordentlig billigt — snart fra Tyskland, snart fra andre Lande — nemlig omtrent 10 Øre billigere pr. kg eller 11—13 pCt. billigere end de preussiske Statsbaner. Paa Grundlag af de ovenfor anførte Oplysninger om Udlandets Lokomotiv- industri har Komiteen derefter drøftet det under Hovedpunkt 111 stillede Spørgsmaal, hvorledes Betingelserne er for herhjemme at kunne skabe en indenlandsk Lokomotivindustri. Man har været enig om, at disse Betingelser i flere Henseender maatte siges at være ret gunstige. Den danske Arbejderstand staar i Intelligens fuldt paa Højde med den udenlandske, og den muligt højere Arbejdsløn, der betales herhjemme, vil næppe lægge en indenlandsk Lokomotivindustri Hindringer i Vejen. Komiteen er ogsaa af den Formening, at det med dygtige Ledere i Spidsen og med tilstrækkelig special- uddannede Arbejdere vil kunne lykkes at oparbejde en dansk Lokomotivindustri, der vil kunne bygge ligesaa gode Lokomotiver som Udlandet og ogsaa vil kunne naa at bygge dem til de Priser, der betales i Udlandet, paa samme Maade som „Scandia“ er naaet til at kunne gøre det for Vognfabrikationens Vedkommende. Ser man hen til, at „Scandia“ i de sidste tolv Aar har været henved 1 Mill. Kroner billigere end Udlandet ved Statsbanernes Vognanskaffelser, maa Komiteen for- mene, at det maa være af Betydning at faa iværksat en dansk Lokomotivfabrikation. Tænker man sig nemlig en Lokomotivindustri, der kunde arbejde sig op til samme Konkurrencedygtighed som „Scandia“, da vilde den ved at forbeholde Arbejdet for den danske Industri være en betydelig Vinding. Der har imidlertid indenfor Komiteen været Tvivl om, hvorvidt det vilde være muligt at erholde den fornødne Kapital til Anlæg af en saadan fuldt ud moderne indrettet, konkurrencedygtig Lokomotivfabrik, hvis man ikke forinden vilde kunne stole paa en passende Støtte fra det offentliges Side. Det er i saa Henseende navnlig Erfaringen fra de tidligere her i Landet gjorte Forsøg, der liar virket skræmmende. Med disse Erfaringer for Øje maatte derfor en dansk Lokoinotivindustri, om en saadan skulde forsøges oparbejdet, paa Forhaand være sikret imod, at ikke et tilfældigt og