Indberetning Angaaende Lokomotivbygning i Danmark
År: 1909
Forlag: J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 34
Afgiven af den af ministeriet for offentlige arbejder under 23. marts 1909 nedsatte komité
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
Med Hensyn til denne Indstilling og Komiteens Drøftelser i det hele af de
ved Ministeriets ovenfor citerede Skrivelse af 23. Marts cl. A. stillede Spørgsmaal skal
Komiteen meddele følgende:
Man liar indenfor Komiteen været klar over den store nationaløkonomiske
Betydning, det vilde have for Landet, om det kunde lykkes at forbeholde den be-
tydelige aarlige Leverance af Lokomotiver til Statsbanerne og de private Baner for
en indenlandsk Lokomotivindustri.
Man skal i saa Henseende henvise til de af Formanden i den som Bilag 2
trykte Skrivelse meddelte Oplysninger, der ere overensstemmende med, hvad Komi-
teen ogsaa ad anden Vej liar bragt i Erfaring. Efter disse Oplysninger vil Arbejds-
lønnen for større Lokomotiver med Tender i Tyskland kunne sættes til gennemsnitlig
ca. 30 Øre pr. kg. for Lokomotiv og Tender. For et Lokomotiv af Mellemstørrelse
(Litra D) Vægt ca. 53 Tons, vil Arbejdslønnen herefter blive 15,900 Kr. Naar Gen-
nemsnitslønnen herhjemme sættes til 1,550 Kr. for Smede og Maskinarbejdere og til
1,150 Kr. for Arbejdsmænd, vil med andre Ord et Lokomotiv kunne beskæftige 12
Mand i et Aar, hvis Lønnen fordeles paa 7 Haandværkere, 4 Arbejdsmænd og 1
Lærling, og Gennemsnitslønnen pr. beskæftiget Mand vil da udgøre ca. 1,325 Kr.
aarlig. Antages det fremdeles, at Forbruget af Lokomotiver her i Landet for de
kommende Aar vil kunne anslaas til ialt 70 Lokomotiver pr. Aar, vil altsaa Fabrika-
tionen af Lokomotiver aarlig kunne beskæftige 840 Arbejdere. Hertil kommer saa
Ledere og Kontorfolk, hvis Løn beregnes under Kontoen: almindelige Omkostninger,
saaledes at det samlede Antal af de ved Lokomotivfabrikationen beskæftigede Folk
vil kunne sættes ti] i alt 900 Mand, eller 13 Mand pr. Lokomotiv pr. Aar.
Til Belysning af det under Hovedpunkt I stillede Spørgsmaal, hvorledes Ud-
landets Lokomotivpriser har været ved Statsbanernes Licitationer herhjemme, har
Formanden i Bilag 3 givet Komiteen en grafisk Fremstilling af de laveste Tilbuds-
priser ved Statsbanernes Licitationer i Aarene 1894—1909, omfattende de af Stats-
banernes Lokomotivtyper, som efter Behovet have været anskaffede nogenlunde regel-
mæssig ved Lokomotivlicitationerne. Med Hensyn til denne Oversigt, hvis Linier an-
give det billigste Tilbud fra de respektive Lande, og som er ført fra og med den
første Gang, den vedkommende Lokomotivtype blev anskaffet, liar Formanden med-
delt Komiteen følgende Oplysninger:
Statsbanernes Lokomotivanskaffelser liar i en Aarrække fundet Sted efter for-
udgaaende Licitation — enten ved offentlig Udbydelse eller ved begrænset Udbydelse
til en Række Fabrikker, alt i Henhold til Ministeriets Afgørelse.
Offentlig Udbydelse har siden 1894, ved hvilket Tidspunkt Oversigt 1 tager
sin Begyndelse, altsaa i de sidste 15—16 Aar, kun fundet Sted i 1900 og 1902. Ved
disse Lejligheder liar Udbydelsen fundet Sted ved Avertering i inden- og udenlandske
Blade, og en hvilkensomhelst Fabrik i Ind- og Udland har kunnet indgive Tilbud.
Denne Form for Licitation er imidlertid Undtagelsen.
Reglen, der har været fulgt ved alle de øvrige Licitationer, er, at Udbydelse
har fundet Sted ved Henvendelse til et Antal kendte og ansete Fabrikker i England,
Italien, Sverige og Tyskland, nu og da tillige i Belgien, Schweiz og Østrig, og siden
1899 er der endvidere regelmæssig sket Henvendelse til danske Fabrikker.
Den første Gang, man henvendte sig til de danske Fabrikker, var i Slut-
ningen af 1897, idet man da paa Foranledning af den daværende Indenrigsminister