Vejledning for Elektriske Installatører
I. Jævnstrøm

167 Fejlen maa enten ligge umiddelbart ved E eller paa Strengen E 14. Paa denne Maade kan man altid efter- haanden nærme sig mere og mere til Fejlens Plads og tilsidst bestemme denne tilnærmelsesvis. Saafremt Fejlen ikke bestaar af en Jordslutning, men derimod af Kortslutning mellem to Poler, kan man ikke benytte denne saakaldte Sløjfemaaling, men maa benytte en Hjælpeledning. Haves saaledes paa Ledningen L L (Fig. 145) en Kortslutning, saa forbinder man de to Ender af en Traadbro paa 1000 mm. til 4- B og 4- 1 (til det sidste Punkt ved Hjælp af en Hjælpeledning H af samme Tværsnit som Ledningen 4- L). Skyderen forbindes til et Batteri, hvis anden Pol forbindes til + B; Galvano- metret sættes fra 4- B til T. Naar Broen er afbalanceret paa f. Ex. a mm., saa vil Fejlen ligge i Afstanden a/iOOo af Længden 4- B 4- I T fra -4- B. Findes Fejlen paa en Gruppe med Forgreninger, fore- tages flere Maalinger, idet man flytter Hjælpeledningen fra Lampe til Lampe ligesom ved ovenstaaende Exempel paa Jordslutninger. Har den Ledning, der indgaar som de 2 Sider af Broen, ikke samme Tværsnit overalt, maa man reducere Længderne saaledes, at de svare til Traad af samme Tværsnit og have samme elektriske Modstand som de virkelig foreliggende. Haves saaledes en Ledning bestaaende af to Dele, hvoraf den ene er 7 m. lang og har 5 mm. Tværsnit, medens den anden Del er 3 m. lang og har 1,5 mm. Tværsnit, saa tænker man sig den sidste erstattet af Traad paa 5Q mm. Tværsnit og af en saadan Længde, at dens Modstand er den samme som Modstanden i en 3 m. lang 1,5 mm. Traad. 11*