Folkebad
For Landsbygden

86 sig til et greif og mandigt Væsen. Feighed er nemlig den egentlige Aarsag til denne Frygt for at blotte sig, og ikke en stærkt udviklet Sædelighedssands, hvormed den intet har al bestille. Den som har et velskabt og rent Legeme behøver ikke nære nogen Modvilje mod at blotte sig i andres Paasyn Udmærkede Exempler i saa Maade har vi i de gamle Grækere og Romere. De satle slør Pris paa et velformet, plastisk og rent Legeme, og de var heller ikke saa ræd for at bære det tilskue. Denne Blottelses- frygt beror ofte derpaa, at man generer sig for, al man selv eller ens Undertøi ikke er ganske propert. Al man selv er skidden, er jo det bedste Bevis paa, at man trænger Badet. Om Undertøjet er simpelt eller lappet har mindre at sige — hvad det kommer an paa er, at det er rent. Og rent vil Undertøiet blive, naar Folk bader flittigt, og som Følge deraf Renslighedssandsen vokser. Fællesbadningen er forsaavidt heller cl (lode, som Luft, Lys, Vand og kritiske Blikke er sundt for Kroppen i Modsætning ti] den usunde Indestængthed. Har man nu bestemt sig for al bygge el Bad, fordi man har erkjendt, at det trænges paa Stedet, og har man bestemt sig for den Badeform, som næsten uden Und- tagelse anbefales mest, nemlig Badstubadet, saa biir det næste Spørgsmaal, hvor stort man skal planlægge Hadet. Dette kommer jo alt an paa, hvad Bestemmelse Badet har, og hvordan de lokale Forhold arter sig. 1. Bad for større Landsby, stor Fabrik eller Exercerplads. Grundtanken herfor maa være, at el saadant Bad maa være forholdsvis noksaa fuldkomment indrettet, da det paa Grund af den stærke Søgning, som maa forventes til enkelte Tider, maa gaa uden Knirking i Maskineriet. 1 Det Faatal, som har en eller anden virkelig Grund til at ville skjule sit Legeme, kan man ikke godt tage Hensyn til. hvor det gjældcr Planlæggelsen af et offentligt Bad, de faar greie sig, saa godt de kan med Hjemmebadniiig.