Folkebad
For Landsbygden

89 2. Bad for middelstore Bygder og Fabrikker. Meieribad. Her maa man ofte gaa ud fra meget knappe Midler og derfor vise den største Sparsomhed i Anlægget. Det gjælder at koncentrere alt om det Program, al skalle Folk en Anledning til et godt varmt Bad og forøvrigt lade alle Fordringer lil Komfort, Betjening og ønskværdige For- anstaltninger fare. Badet vil da heller ikke kunne blive saa fuldkomment og vil ikke kunne tilfredsstille kræsne Folk. Del maa dog være fuldt antageligt for Gjennemsnits- inennesker. Hvor man i en Bygd ikke kan se sig Raad til at skaffe et Bad af nogenlunde Størrelse og Udstyr, der bør Tanken om et offentligt Bad opgives, og man bør heller se at faa oprettet liere mindre, private Badstuer for Gaarde og Grænde. Hvor Dampmeieri forefindes, er del af og lil hensigts- svarende at lægge Badel i Forbindelse hermed, saa man kan nyttiggjøre sig Spilddampen lil Opvarmning af Badet. Principet for Badet biir forøvrigt det samme — der er kun den Forsk j el, at Varmen skalles tilveie ved al lede Damp ind gjennem et Rør istedetfor ved Ovn. Man kan enten slippe Dampen direkte ud i Baderummet, hvor- ved man faar el fugtigt Varmluftsbad — eller man kan lade Dampen cirkulere i Ribberør og derigjennem opvarme Rummet; man faar da et tørt Varmluftsbad eller man kan helst kombinere begge Omvarmningsmaader. Herved faaes billig Opvarmning, men del maa und- gaaes, at man biir afhængig af Meieriel ined Hensyn til de Tider, da man kan holde aabent for Publikum. 3. Skolebad. Saadanne Bad bør man lægge mest mulig Vægt paa at faa island, og man bør med disse Bads Betydning for Øie ikke kvie sig altfor meget for at trække Veksler paa de bevilgende Myndigheder, thi del er gjennem Skole- badene, at Fremtidens Folk skal opdrages lil et rensligt