Folkebad
For Landsbygden

91 thi ovennævnte Tal er Udtryk for, hvor mange der er i Badets Virkekreds, som har Forstaaelse af og Trang for mere Badning. Hvis ikke Badetrangen oparbeides gjen- nem Skolernes Paavirkning, kan man ikke vente, at Søg- ningen biir væsentlig bedre. Skal man have Haal) om, al Badetanken skal vinde seierrigt frem hos den kommende Generation, saa maa Kjendskabet til Bad og I rangen der- til vækkes. Der maa indføres Bad først og frem st ved Seminarier og Folkeskolerne. Renslighed og Badning maa anerkjendes som et Led i Folkeopdragelsen. En vigtig Ting er, at alle saadanne Bad maa være anlagt med det for Øie, at kunne tjene som Veiledning og Forbillede for almindelige Gaardsbadstuer. Badeprincipet maa derfor være saa enkelt og letforstaaeligt som muligt med Undgaaen af kjøbte Maskiner i enhver Retning. 1 an- ken er jo nemlig den, at naar den Unge er blevet til- vænnet med Bad ved Skolen, saa vil han (hun) heller ikke undvære det hjemme, men naar han (hun) biir sin egen Herre paa sin egen Gaard, bygge sig Badstue der. Men ofte vil det være rimeligt, at Skolebadet indredes med det for Øie også a al skulle tjene som Bygdebad, og da vil det jo være paa sin Plads at vælge en noget større og fuldkomnere Type. 4. Bad for Bondegaard eller liden Grænd. Paa de fleste Bondegaarde kan der med meget smaa Udgifter indrettes et lidet Badstubad; thi der er som Regel saadan Overflod paa Huse og Husrum, at der let vil kunne afsees Rum til et lidet Bad. F. Ex. i ledigt Kjælder- rmn, i Ildhuset, Vaskerhuset, Tørkestue el. lign. Og selve Indretningen koster ikke meget — neppe mere end 100 Kr. Indretningen er enkel og kan som Regel udføres af Bonden selv med lidt Hjælp.1 Rummet bør afpaneles indvendig, Gulvet cementeres og skraalægges med Afløb for Vandet. 1 Paa Voss er der anlagt en hel Del slige smaa Gaardsbadstuer, hvis Anlægsudgifter opgives at dreie sig omkring 75 Kr. og som fungerer til fuld Tilfredshed.