Folkebad
For Landsbygden

Del derunder liggende Lag af Læderhuden er tæt og stærkt bygget. Her findes Talg- og Svedkjertler samt Haarenes Rødder. Haar- og Svedkjertler kan dog ogsaa ofte udgaa fra det underliggende Underhuds-Bindevæv, som er adskilligt løsere af Struktur og indeholder en Masse Fedt. Hudens Nerver er mindst 3 Slags. Der er Følelses- nerver, som. væsentlig har sine Endeapparater i Læder- hudens Papiller, men som ogsaa sender endel fine Ende- traade op i Overhudens Slimlag. Man antager, der er særskilte Nerveendeapparater for Varme- og Kuldefølelse samt for Tryk og Smertefornemmelse. Der er Bevægelses- nerver, som forsyner Hudens Muskler, og der er vaso- motoriske, som overall følger Blodkarrene og udvider eller forsnævrer disse. Svedkjertlerne (Hig. 1) findes overall paa Huden og er særlig store og mange paa Fodsaalen, i Haandfladen samt i Armhulen. Selve Kjortelen ligger dybt i Læderhuden eller nede i Underhudsbindevævet og lignei' et uordentlig oprullet Nøste. Herfra fører en lang smal Afløbskanal til Hudens Overflade, og den snor sig korketrækkerformet op gjennem Overhuden til Hudoverfladen. Talgkjertlerne er sækformede eller drueklaseformede og munder som Regel ud langs med et Haar, sjelden frit. De udskiller el Fedtstof, den saakaldte Hud talg, som dels tjener til at indolje Haarene og dels selve Hudoverfladen for at gjøre denne smidig. Hudtalgen forhindrer ogsaa, at Vand og Sved angriber Huden og gjør den saar. Haarene findes som tidligere nævnt omtrent over hele Hudoverfladen. Dog er de paa den største Del af Kroppen saa smaa, at man benævner den Del «den ubehaarede». Haarene har sin Rod langt nede i Læderhuden og gaar paa skraa op gjennem Huden. Til hver Haarrod er fæstet en liden Muskel (Fig. 1). Naar man fryser, trækker denne Muskel sig sammen. Derved retles Haaret op og drager paa Overfladen den omgivende Hud op som en liden Top (Gaasehud).