Folkebad
For Landsbygden

29 tyrkiske og de arabiske, som alle sammen er berømte ved sine storartede Anlæg. Foruden den varme Luft hører ogsaa en Række andre Behandlingsmaader med til disse Badeformer, nemlig Gnid- ning, Skrubning eller Piskning, Indsæbning samt endelig Afskylning og Afkjøling. De forskjellige Varmluftsbad adskiller sig ikke alene ved den ydre Anordning og Indretning, Luftens forskjellige Varmegrad og de ovennævnte Manipulationers Benyttelse, men ogsaa i væsentlig Grad ved Luftens forskjellige Ind- hold af Fugtighed. Man inddeler Varmluftsbadene i tørre og fugtige, idet deres Virkning biir væsentlig forskjellig efter Fugtigheds- gehalten. For at forslaa denne Forskjel og Varmluftsbadenes Virkning i det hele taget, maa vi, førend vi beskriver disse Bad, komme med endel almindelige Betragtninger. Naar et Legeme befinder sig i Luft af en anden Varmegrad end det selv, saa indtræder altid en Udjevning af denne Forskjel. Enten berøves Legemet Varme, hvis del er varmere end Luften, eller det meddeles Varme, hvis det er koldere end Luften. Og denne Udjevning kan ske paa to Maader, enten ved Straaling eller ved direkte Be- røring — Ledning \ Varmestraalerne gaar ikke lige let gjennem al Slags Luft. Tør ren Luft slipper dem bedst igjennem; fugtig, langet Luft derimod opfanger dem og stanser dem. Luften hører til de daarligste Varmeledere, som exi- sterer2; men dens enkelte Dele er saa letbevægelige i For- hold til hinanden, at der let opstaar Strømninger, som bringer Varmen omkring. 1 En varm Ovn vil saaledes berøves Varme ikke alene af de nær- mest omgivende Luftlag ved Berøvelse, Ledning, men man kan ogsaa paa Frastand kjende den Varme, Ovnen straaler ud. ■ Jo tættere og fastere et Legeme er, desto bedre leder det Varmen. Metallerne er af de bedste, Luft og Vand af de daarligste. Ved at stikke en Staalstrikkepindes ene Ende ind i Varmen, og holde den anden, kan man snart overbevise sig om Metallernes gode Varmeledningsevne. Og Luftens daarlige er velkjendt og benyttes ofte i det praktiske Liv.