Folkebad
For Landsbygden
Forfatter: Hjalmar Aass, Einar Møinichen
År: 1908
Forlag: Det Mallingske Bogtrykkeri
Sted: Kristiania
Sider: 138
UDK: 613.4
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
63
gode Raad til alle, som begjærer saadant, og udskriver
Konkurrencer til Fremme af Badesagen o. s. v., o. s. v.
I de større Byer indrettes ogsaa i Badene storartede
Svømmehaller, som er vakkert udstyrede og særdeles propre
og tiltalende.
Tyskerne lægger nemlig stor Vægt paa Svømningens sund-
hedsbefordrende Egenskaber og søger stærkt al fremme dem.
I disse prægtige Badeanstalter kan hvemsorrihelst for en
Pris af 5—20 Øre faa Adgang til Svømmehallen eller et
udmærket Brusebad.
I Magdeburg har man gjort Forsøg med at forbinde
Folkebad og Folkebibliothek, og delte Forsøg er faldt
særdeles tilfredsstillende ud og anbefales til Efterligning.
Hvor grundigt end Tyskerne har taget Sagen, saa har
dog ogsaa de hidtil væsentlig indskrænket sine Bestræbelser
til at gjælde Byerne, Fabrikker, Bergværker, Garnisoner
o. lign.
Vi skal nu omhandle et par Lande, hvor Badevæsenet
ogsaa er almindelig udbredt blandt Landbefolkningen.
I Japan bruges varme Karbad (38—45 C.). Og de:
er aldeles uundværlige for Japanerne, som allesammen
Høi som Lav, Rig som Fattig, tager sig mindst et Bad
hver Dag.
I Byerne findes en Mængde oflentlige Badeanstalter,
hvor man for et Par Øre faar sig et varmt Bad (i Hoved-
staden Tokio alene skal være omtrent 800 offentlige Bade-
anstalter, hvori 300 000 Mennesker daglig bader).
Paa Landet har man et stort Badekar staaende uden-
for, foran Huset, og deri bader alle Familiens Medlemmer
efter hinanden i samme Vand. Vandet holdes paa den
forønskede Varmegrad ved at sænke glohede Stene nedi.
Badeanstalterne i Byerne bestaar gjerne af Bassiner,
hvori de forskjelligste Personer bader sammen. Denne Om-
stændighed, al flere Personer benytter samme Badevand,
er det som muliggjør, at denne Badeform kan vise sig
hensigtsmæssig som Folkebad; men det er ogsaa en Om-
stændighed, som er uforenelig med vore Begreber om Rens-
lighed.