Folkebad
For Landsbygden

Forfatter: Hjalmar Aass, Einar Møinichen

År: 1908

Forlag: Det Mallingske Bogtrykkeri

Sted: Kristiania

Sider: 138

UDK: 613.4

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 158 Forrige Næste
63 gode Raad til alle, som begjærer saadant, og udskriver Konkurrencer til Fremme af Badesagen o. s. v., o. s. v. I de større Byer indrettes ogsaa i Badene storartede Svømmehaller, som er vakkert udstyrede og særdeles propre og tiltalende. Tyskerne lægger nemlig stor Vægt paa Svømningens sund- hedsbefordrende Egenskaber og søger stærkt al fremme dem. I disse prægtige Badeanstalter kan hvemsorrihelst for en Pris af 5—20 Øre faa Adgang til Svømmehallen eller et udmærket Brusebad. I Magdeburg har man gjort Forsøg med at forbinde Folkebad og Folkebibliothek, og delte Forsøg er faldt særdeles tilfredsstillende ud og anbefales til Efterligning. Hvor grundigt end Tyskerne har taget Sagen, saa har dog ogsaa de hidtil væsentlig indskrænket sine Bestræbelser til at gjælde Byerne, Fabrikker, Bergværker, Garnisoner o. lign. Vi skal nu omhandle et par Lande, hvor Badevæsenet ogsaa er almindelig udbredt blandt Landbefolkningen. I Japan bruges varme Karbad (38—45 C.). Og de: er aldeles uundværlige for Japanerne, som allesammen Høi som Lav, Rig som Fattig, tager sig mindst et Bad hver Dag. I Byerne findes en Mængde oflentlige Badeanstalter, hvor man for et Par Øre faar sig et varmt Bad (i Hoved- staden Tokio alene skal være omtrent 800 offentlige Bade- anstalter, hvori 300 000 Mennesker daglig bader). Paa Landet har man et stort Badekar staaende uden- for, foran Huset, og deri bader alle Familiens Medlemmer efter hinanden i samme Vand. Vandet holdes paa den forønskede Varmegrad ved at sænke glohede Stene nedi. Badeanstalterne i Byerne bestaar gjerne af Bassiner, hvori de forskjelligste Personer bader sammen. Denne Om- stændighed, al flere Personer benytter samme Badevand, er det som muliggjør, at denne Badeform kan vise sig hensigtsmæssig som Folkebad; men det er ogsaa en Om- stændighed, som er uforenelig med vore Begreber om Rens- lighed.