Folkebad
For Landsbygden

82 Hvis Prisen pr. Bad overstiger 10 Øre, kan ikke Hen- sigten med Badet ansees for fuldt naaet. Da det er Opvarmningen af Badet, som væsentlig koster, saa biir det de Former, hvor der er Sambadning, som mest kommer i Betragtning, hvor altsaa en Flerhed al de Badende tilgodegjør sig den samme Opvarmning. Det biir Varmluftsbadene, som her stiller sig gunstigst, idet det neppe vil falde Europæerne smageligt at bade flere i samme Vand, saadan som Japanerne gjør *. Karbadene falder for kostbare i Almindelighed. Skal man have Plads for mange Kar og være belavet paa stor Søgning, saa kræves jo baade stort Hus, kostbar Rør- ledning og megen Betjening, ligesom der ikke skal liden Varmemængde og Tid til al opvarme saa meget Vand, som behøves for saa mange Bad. Og har man blot 1 a 2 Kar, saa er det ikke mange, som kan faa nyde godt af denne Badeherlighed. Det samme Ræsonnement gjælder ogsaa, naar man tænker al kombinere 1 a 2 Karbad med f. Ex. en Bad- stue. Denne Kombination fordyrer uforholdsmæssigt, i Forhold til den Nytte den gjør, ved at kræve Plads, sær- egne Opvarmningsapparater for det varme Vand, Rør- ledning og fremforalt mere Betjening. Det har ogsaa vist sig, at del allerbilligste, man har formaaet al levere Karbad for er 25 Øre, medens Varm- luftsbad (Badstubad) kan leveres for 10 Øre og mindre. Som Form for offentligt Bad passer derfor ikke Kar- bad godt; men som privat Bad eller hvor 3—4 Mand i en Grænd slaar sig sammen om en liden Karbadsindret- ning, der vil det vise sig hensigtsmæssigere. I disse Til- fælde fakler nemlig Betjeningsspørgsmaalet bort. Det tempererede Duschbad (eller Brusebadet, slig som brugeligt i Tyskland) kar. vistnok anlægges og leveres til- nærmelsesvis ligesaa billigt som Badstubadet, saa fia den Side seel kunde man kanske ligesaa gjerne vælge denne 1 De store engelske og tyske Svømmehaller maa betragtes paa en anden Maade og skal ikke nærmere omhandles her, da de ikke kommer i Betragtning for Landsbygdens Vedkommende.