Folkebad
For Landsbygden
Forfatter: Hjalmar Aass, Einar Møinichen
År: 1908
Forlag: Det Mallingske Bogtrykkeri
Sted: Kristiania
Sider: 138
UDK: 613.4
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Rent instinktmæssigt ser del ogsaa ud, som Nord-
boerne her har valgt det rette. I alle de nordiske Lande
var jo i tidligere Tid Badstubadet almindeligt, og et af
disse Folk, Finnerne, har det fremdeles. Og i vor Tid har
vi ogsaa et Exempel, som tyder i samme Retning. Det er
fra Trondhjems Folkebad. Disse Anstalter indeholder som
de væsentligste Badeformer Duschbad og Badslubad. Dr.
med. Borthen offentliggjorde paa Hankø Lægemøde sammen-
lignende Tabeller over Brugen af disse to Badeformer, som
viste, at Befolkningen absolut foretrækker Badstubadet.
Forf. er ogsaa i Henhold til det ovenfor anførte og
støttet paa egne Erfaringer af den Opfatning, at man paa
Landsbygden hos os bør vælge Badstubadet som den mest
passende Badeform i enhver Henseende.
Og man bør vistnok i de allerfleste Tilfælde vælge
denne Badeform ren, uden Sammen bianden med andre
Badeformer.
Som tidligere antydet, saa har hidtil denne gamle
Badeform været saa godt som aldeles bortglemt, og Folk
staar tvilende overfor den som overfor all Ukjendt og Nyt.
De eneste Restbegreber, som forefindes om Badning, gjælder
Karbadet (Laugen). Det er derfor ikke saa underligt, al
man næsten overalt, hvor der skal oprettes Bad, møder
Fordring om, at der maa indsættes et eller et Par Karbad
i Tilslutning til Badstubadet. Denne Kombination er dog
ikke at anbefale, væsentlig af økonomiske ('.runde; thi
som ovenfor antydet kræver en saadan liden Karbad-
afdeling uforholdsmæssigt store Udgifter til Plads, Installa-
tion, Betjening og Drift, i Forhold til hvad det kan yde.
Som Regel biir det med nogle enkelte bedrestillede Men-
nesker, som vil benytte disse Karbad, tildels fordi de ikke
vil bade sammen med del øvrige Publikum, og forsaavidt
passer det heller ikke med vor demokratiske Opfatning al
indrette slige Bad i et Folkebad
Saavidt Forf. bekjendt har det heller ikke løbet heldigt
1 Det siger sig selv, at dette Ræsonnement bortfalder som ube-
rettiget, hvis ikke Folkebadet i enhver Henseende er saa rent og propert,
at hvemsomhelst trygt kan gaa der.