Folkebad
For Landsbygden

Forfatter: Hjalmar Aass, Einar Møinichen

År: 1908

Forlag: Det Mallingske Bogtrykkeri

Sted: Kristiania

Sider: 138

UDK: 613.4

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 158 Forrige Næste
Rent instinktmæssigt ser del ogsaa ud, som Nord- boerne her har valgt det rette. I alle de nordiske Lande var jo i tidligere Tid Badstubadet almindeligt, og et af disse Folk, Finnerne, har det fremdeles. Og i vor Tid har vi ogsaa et Exempel, som tyder i samme Retning. Det er fra Trondhjems Folkebad. Disse Anstalter indeholder som de væsentligste Badeformer Duschbad og Badslubad. Dr. med. Borthen offentliggjorde paa Hankø Lægemøde sammen- lignende Tabeller over Brugen af disse to Badeformer, som viste, at Befolkningen absolut foretrækker Badstubadet. Forf. er ogsaa i Henhold til det ovenfor anførte og støttet paa egne Erfaringer af den Opfatning, at man paa Landsbygden hos os bør vælge Badstubadet som den mest passende Badeform i enhver Henseende. Og man bør vistnok i de allerfleste Tilfælde vælge denne Badeform ren, uden Sammen bianden med andre Badeformer. Som tidligere antydet, saa har hidtil denne gamle Badeform været saa godt som aldeles bortglemt, og Folk staar tvilende overfor den som overfor all Ukjendt og Nyt. De eneste Restbegreber, som forefindes om Badning, gjælder Karbadet (Laugen). Det er derfor ikke saa underligt, al man næsten overalt, hvor der skal oprettes Bad, møder Fordring om, at der maa indsættes et eller et Par Karbad i Tilslutning til Badstubadet. Denne Kombination er dog ikke at anbefale, væsentlig af økonomiske ('.runde; thi som ovenfor antydet kræver en saadan liden Karbad- afdeling uforholdsmæssigt store Udgifter til Plads, Installa- tion, Betjening og Drift, i Forhold til hvad det kan yde. Som Regel biir det med nogle enkelte bedrestillede Men- nesker, som vil benytte disse Karbad, tildels fordi de ikke vil bade sammen med del øvrige Publikum, og forsaavidt passer det heller ikke med vor demokratiske Opfatning al indrette slige Bad i et Folkebad Saavidt Forf. bekjendt har det heller ikke løbet heldigt 1 Det siger sig selv, at dette Ræsonnement bortfalder som ube- rettiget, hvis ikke Folkebadet i enhver Henseende er saa rent og propert, at hvemsomhelst trygt kan gaa der.