Kjøbenhavns Diplomatarium, Første Bind
Samling Af Dokumenter, Breve Og Andre Kilder Til Oplysning Om Kjøbenhavns Ældre Forhold Før 1728

17 samme Dag; gjør han det ikke, skal Kommunen gjøre det og tage i hans Hus de Panter, der findes, og siden skal alligevel hans Bøde vurderes paa ovennævnte Maade efter Brødens og Retløsens Beskaffenhed. ' 10. Det samme fastsættes, naar nogen ikke holder Veje eller andet, som synes nyttigt for Kommunen, vedlige, og skal Fogden og Borgerne med Biskop- pens Myndighed tage Pant, og siden vurderes Straf og Godtgjørelse efter Brødens Natur. 11. Ingen Borger maa nødes til at give Kredit paa sine Handelsvarer eller andre Ting. Den, der borger nogen sin Ejendom til et vist Tidspunkt, skal tage 2 Borgere til Vidne, men hvis den bestemte Tid ikke iagttages, skal Skyldneren eller hans Arvinger staa til rette og svare for den i Staden, og naar saadant Vidnesbyrd, er taget, maa Borgerne have fri Magt til at sætte Skyldneren fast, naar Tiden er omme. 12. Ingen maa tiltage sig at forsegle Breve med Stadens Segl, uden de foiud nøje ere undersøgte af 2 Kanniker og andre Borgere, der have svoret tro at vogte Seglet. 13. Borgerskabet har lovet og stadfæstet ved Ed, saavel paa egne som paa sine Ar- vingeis Vegne, at det i Fremtiden ikke maa tillades nogen at pantsætte, give, sælge eller bortbytte, eller under nogen anden Benævnelse afhænde sin Grund til nogen Fyrste, Riddei eller Herremand, uden Biskoppens Samtykke indhentes og samme Grund lovlig foist tilbydes denne. Om ogsaa nogen dreven af Nødvendighed, nemlig Fangenskab eller Fattigdom eller nogen anden Tilskikkelse af Skæbnen, maa afhænde sin Grund, maa det dog ikke tillades ham, uden den først lovlig tilbydes Biskoppen, og gjør nogen det alligevel, skal det dog ikke have nogen Kraft eller Fasthed, med hvilken Maade eller Lov det saa er omgivet; dog maa man ikke sælge dyrere til Biskoppen end efter Grundes og Huses almindelige Vurdering. 14. Ingen udenbys maa overtage nogens Værgemaal i Byen under nogelsom- helst Paasknd uden Biskoppens særlige Tilladelse, hvad enten det er Enke, faderløs eller umyndig. 15. Borgerne have ogsaa lovet, at ingen af dem, der have Grund i Staden, skal have Stemme eller Magt til for nogen Grunds Skyld, paa nogen Maade at hindre Sta- ens ælles Gani, nemlig at Giave eller Veje gaa frem hvor det synes nyttigt, naar kun passende Godtgjørelse tilbydes ham. Og kortelig, hvis Staden til sit Gavn for- langer af nogen Borger Huse, Træ, Stene, Jærn, Kalk eller lignende Ting, maa ingen vo\e at Aægie sig under Straf al at miste hvad der forlanges og dertil dobbelt. 16. ingen maa stævnes for Biskoppen eller for nogen anden Dommer, for hvad Sag det saa ei, videie end til Roskilde, uden Biskoppens særlige Tilladelse. 17. Vi anse det ogsaa vore Tider værdigt at give Afkald paa nogle slette Sæd- vaner, som vi erfare ere voksede op ved Misbrug, og bestemme at de fremdeles skulle Aæie magtesløse, nemlig: 1 øre Penninge, som plejede at gives for Ølgæld i Skanør, °g Dagsværk, som krævedes i Gælds Betaling, og at Borgernes Skibe ikke kunde frit gaa over til Skanør. Vi ville ogsaa, at forskrevne Borgere ikke skulle lide Afbræk af vore Efterfølgere i det som var tilstaaet dem, at de frit maatte lade sit Kvæg græsse til Rasbæk. Ligesaa eftergive vi samme Borgere den Afgift, der kaldes Græsgæld. Men at alt dette forskrevne i Fremtiden skal iagttages ukrænket af alle, ind- lømme vi samme Borgere nærværende Brev styrket med vort og Stadens Segl, Giveti Kjøbenhavn Aar 1254, 13 Marts. Nærværende Hr. Svend Kannik i Lund og Hr. Peder Unesen, Hr. Jakob Tygesen, Peder Præst kaldet Ruf, Kanniker i Roskilde, Hr. Andreas Kilandsen og Hr. Peder Gamel, lir. Eskil Krake, Lægmænd, og flere andre baade Klærke og Lægfolk. 2